Kommunevalget blev en skuffelse for mig efter min rimeligt førte valgkamp
af Jan Vogel, Lokal Listen Skibby
De 116 vælgere der fravalgte de øvrige 106 kandidater for at give mig en chance, giver jeg her en varm tak for støtten til min lokalpolitik.
I 2001 fik jeg 64 stemmer i Skibby Kommune, der denne gang blev reduceret til 27 stemmer, som jeg undrer mig over.
Valget blev et spørgsmål om vi skulle have en socialdemokratisk eller en venstre borgmester, det gav ikke megen plads til lokallisterne.
Det var meget forvirrende med vores fire lokallister, hvor tre navne kunne forveksles med hinanden, det kunne frastøde vælgerne.
Enhedslisten som jeg forgæves forsøgte at lave en fælles opstilling med, kunne ikke finde anledning til at anbefale deres vælgere, hvem de kunne stemme på i deres fravær. Her stod jeg nok nærmest Enhedslistens synspunkter af de opstillede. Enhedslisten fik mere end 500 stemmer fra Frederikssund Kommune til regionsvalget, uden at have lavet så meget for det. Stemmer jeg godt kunne have brugt.
Lokallisterne nyder ikke godt af landspolitikerne, der blev brugt til at støtte deres lokale partikammerater, samtidig med at landspressen kun beskæftiger sig med de kendte politiske synspunkter, der fuldstændig overskygger lokallisterne.
Selvom at jeg har brugt en del penge på valgkampen, så udgør det kun cirka tre procent af, hvad Socialdemokraterne og SF tilsammen har brugt. Det er en håbløs ulige kamp, som også jeg må stå af over for. Det betyder, at jeg ikke længere optræder under navnet Lokal Listen, og ikke ønsker at opstille til næste kommunevalg alene. De næste år vil vise, om der findes en bredere mulighed.
Jeg vil ønske Socialdemokraterne tillykke med valgresultatet, der kun manglede et mandat i at have absolut flertal i det nye byråd, som mine stemmer er blevet en dråbe af.
Mange vælgere har været i tvivl om hvor vidt lokallisterne betød stemmespild, fordi det ikke blev så kendt, at vi havde et meget bredt valgforbund.
Men mange vælgere havde håbet, at de borgerlige blev holdt lidt nede, det blev desværre ikke tilfældet, fordi Venstre har fået næstflest af sine ønsker opfyldt og med borgerligt flertal i økonomiudvalget.
Jeg vil holde øje med, på hvilke måde byrådsmedlemmerne forvalter deres afgivne valgløfter. Især vil jeg følge udviklingen omkring den kollektive trafik, den var alle partier enige om at gøre noget ved.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278