I fjernsynet har vi kunne se rystende billeder af 173 befriede torturerede fanger fra et af det irakiske Indenrigsministeriums hemmelige ¤¤opbevaringssteder¤¤ for anholdte såkaldte terrorister
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Odder
Opdagelsen kom en dag efter en fordømmende FN-rapport om de brutale overgreb i Iraks overfyldte fængsler. For at finde en terrorist anholder myndighederne hundreder af uskyldige mennesker, som tortureres brutalt. Ja rygterne siger, at nogle af ligene havde huller i hovedet forårsaget af elektriske boremaskiner.
Den irakiske indenrigsminister har kynisk udtalt, at der er mange overdrivelser vedrørende torturcentret og at ingen er blevet halshugget. Det er åbenbart standarden for det irakiske retsvæsen: Tortur tilladt men halshugning forbudt.
Vi væltede Saddam og har i hans sted fået hundrede mini-Saddamer. Og med den danske regerings indsats på udviklingen af landets sikkerhedsstyrker har Danmark et uafrysteligt ansvar for udviklingen af 'det ny demokrati' i Irak.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278