Læserbrev af Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten

Hvert år ryger 15.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og må leve resten af livet på førtidspension.
Hvert år mister samfundet hvad der svarer til 140.000 arbejdsår på grund af sygdom.
Hver dag går tusindvis af mennesker hjem fra arbejde med fysiske eller psykiske mén af deres arbejde. Og hver dag prøver andre tusinder forgæves at finde et job.
Det er grotesk, at samfundet er skruet sådan sammen, at mange arbejder for meget og næsten lige så mange arbejder for lidt.
Ét af de områder, der er hårdest ramt af stress og nedslidning, er den offentlige service. Ikke mindst de omfattende udliciteringer har øget presset på de ansatte. På hjemmehjælperen, som stresses af stregkoder og tidsregistrering. På buschaufføren, som i den hellige effektivitets navn skal arbejde i delevagter. På rengøringsassistenten, som dagligt skal gøre, hvad der svarer til fem parcelhuse rent.
På socialrådgiveren, der stadigt pålægges flere og flere arbejdsopgaver i en grad, så de fleste ikke kan nå deres arbejde indenfor normal arbejdstid.
Der er brug for en velfærdsreform. Ikke en reform, der betyder mindre velfærd. Men en reform, der betyder bedre velfærd.
Mange af de ledige hænder vil kunne bruges til at nedbringe stress og nedslidning i den offentlige service. I stedet for at betale folk for ikke at lave noget - hvad enten det er dagpenge, eller kontanthjælp og udgifter til håbløse aktiveringsprojekter - så skal så mange som muligt have en plads på arbejdsmarkedet. Det koster ikke noget særligt, og det er en investering i fremtiden, som alle vil have glæde af.