Med gennemførelsen af kommunalreformen vil også de arbejdsløse komme til at opleve mærkbare forandringer. I alle kommuner skal der opbygges nye jobcentre, der skal overtage Arbejdsformidlingens opgaver. Den borgerlige regering lægger op til mere privatisering og mindre indflydelse for fagbevægelsen

af Søren Becher, a-kasseleder Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund
I alle de nye kommuner skal der senest den 1. januar 2007 være opbygget et jobcenter, der skal sørge for at aktivere både de forsikrede og de ikke forsikrede arbejdsløse.
Arbejdsmarkedspolitikken er dermed for alvor blevet kommunaliseret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har det politiske ansvar for at uddanne, aktivere og sørge for arbejde til alle de arbejdsløse i kommunen. Ønsker eller magter kommunalbestyrelsen ikke at løse disse opgaver, kan den vælge at lægge dem ud til private aktører - til private firmaer.

Det snævre arbejdsmarked
En kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken passer imidlertid meget dårligt med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor arbejderne i stigende omfang rejser på tværs af kommunegrænser for at få et job, og hvor mange virksomheder søger geografisk meget bredt for at få den rigtige arbejdskraft.
Kommunerne og deres jobcentre vil naturligvis først og fremmest været fokuseret på deres eget snævre arbejdsmarked og på 'egne' ledige. Der er hermed åbenlys risiko for, at virksomhederne ikke kan få den ønskede arbejdskraft. De arbejdsløses ønsker om job kan ikke indfries overalt, fordi det kommunale arbejdsmarked er for lille eller ikke har de virksomheder, som kan imødekomme de arbejdsløses behov.
I for eksempel Ishøj bor der mange arbejdere i en kommune med meget få arbejdspladser. Det betyder, at jobcentret i Ishøj vil have vanskeligt ved at tilbyde aktivering med retning mod et ordinært arbejde. For at løse de lovbundne opgaver kan kommunalbestyrelsen derfor være tvunget til at lægge hele eller dele af opgaverne ud til private firmaer, der ikke er bundet af de kommunale grænser. Men de private aktører har ikke kun arbejdsmarkedspolitik på programmet. De skal samtidig tjene penge.

arbejdsløse får færre muligheder
Storkøbenhavn udgør ét stort arbejdsmarked med et opland, der strækker sig ud over det meste af Sjælland. Arbejdskraften pendler frem og tilbage til hovedstaden og frem og tilbage over kommunegrænserne. Sådan fungerer også vores brancheområder. Stilladsarbejderne arbejder for eksempel overalt i det storkøbenhavnske område. Og de postansatte arbejder på kryds og tværs af bopælskommunerne.
Når og hvis vores medlemmer fra forskellige brancher bliver arbejdsløse, vil de opleve, at jobcentret i bopælskommunen alene råder over aktiverings- og formidlingsmuligheder indenfor det kommunale arbejdsmarked. Fagforeningen og a-kassen vil derfor i praksis få svært ved at organisere regionale kurser og uddannelsesmuligheder på tværs af de kommunale skel. Det lokale jobcenter har nemlig alene ansvaret for den kommunale ledighed og de styrer økonomien efter egne behov.
Resultatet kan betyde en svækkelse af hele uddannelsesaktiviteten og dermed en forringelse af de arbejdsløses muligheder.

Fagbevægelsen mister indflydelse
Med kommunaliseringen af arbejdsmarkedspolitikken forsøger den borgerlige regering også at sætte fagbevægelsen udenfor indflydelse. I dag har fagbevægelsen 'partsindflydelse' i den regionale arbejdsmarkedspolitik. Men med de nye kommunale jobcentre mister fagbevægelsen denne indflydelse.
De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som i dag har indflydelse på den regionale arbejdsmarkedspolitik, skal erstattes af nye Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Disse råd er godt nok partssammensat, men parterne har ingen reel indflydelse. De har kun en høringsret. De har hverken et økonomisk råderum eller kompetence til at træffe arbejdsmarkedspolitiske beslutninger.
Det betyder, at fagbevægelsen og a-kasserne for alvor må styrke samarbejdet for at modvirke kommunalisering og privatisering af arbejdsmarkedspolitikken.
Opgaven rykker derfor i fokus, når afdelingen skal forsvare de arbejdsløses behov og interesser.

Artiklen har tidligere været bragt i fagforeningens medlemsblad Lagerposten.

---

I Storkøbenhavn skal der opbygges cirka 15 lokale jobcentre og dermed lige så mange Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).
I flertallet af kommunerne opbygges et såkaldt B-jobcenter (figur 1). Her samarbejder de kommunalt ansatte, der tager sig af de ikke forsikrede sammen med en kreds af statsansatte AF-medarbejdere, der skal tage sig af de forsikrede ledige.
Enkelte kommuner, ti på landsplan, får af beskæftigelsesministeren tilladelse til at opbygge et såkaldt C-jobcenter (figur 2). Som forsøg skal disse centre overtage alle de beskæftigelsespolitiske opgaver i kommunen.