Regeringen må indse, at man ikke løser beskæftigelsesproblemet ved at presse kommunerne til nye resultatkontrakter, true dem med at udlicitere de lokale jobcentre, eller nedsætte statens refusion

af Hans Halvorsen, formand for LO Århus
Hidtil er beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige primært blevet varetaget af kommunerne og Arbejdsformidlingen (AF). Sådan vil det også være, efter at strukturreformen er trådt i kraft, men AF bliver nu underlagt og finansieret af kommunerne. Man kan derfor med rette frygte, at kommunerne af økonomiske hensyn vil slanke aktiveringsindsatsen.
Når det så viser sig, at Beskæftigelsesministeriet i forhold til udmeldingen af budget til AF`s aktivramme for 2006 har skåret omkring 100 millioner kroner, er der for alvor grund til at blive nervøs. I en tid med mere end 900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomster ophører al fornuft, når man fra regeringens side vælger at skære så drastisk i midlerne til aktivering.
Man kunne nære alvorlig mistanke om, at der ligger en dobbelt målsætning bag nedskæringerne: For det første at implementere den ideologi, at hvis man gør det tilstrækkeligt elendigt at være ledig, så finder folk nok et arbejde. For det andet at tvinge kommunerne til regelmæssigt at gå tiggergang hos Beskæftigelsesministeriet for at søge om ekstrabevillinger. Dét stiller Beskæftigelsesministeriet i en situation, hvor de kan stille politiske modkrav, så det politiske spillerum i kommunerne indskrænkes. Med andre ord: centralisering af magten.

Kronede dageé
På overfladen er beskæftigelsen i vækst. Men går man bag om tallene, er virkeligheden, at der ikke skabes nye arbejdspladser, men at arbejdsstyrken er faldende. Der er med andre ord flere, der træder ud af arbejdsmarkedet, end der træder ind, derfor den procentuelle vækst i beskæftigelsen. De arbejdsløse forbliver imidlertid arbejdsløse, og fortsætter udviklingen går vi mod en situation, hvor man kommer til at mangle arbejdskraft.
Dét lyder jo umiddelbart som kronede dage for de ledige, hvis arbejdsstyrken svinder ind - så kan målsætningen om at få alle i arbejde vel endelig realiseres? Muligvis, hvis ellers de ledige besad de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er desværre langtfra tilfældet. Vi står i dag overfor et akut behov for at tilbyde de ledige efteruddannelse og kompetenceudvikling - men også i forhold til uddannelsesaktivering skæres der i midlerne.
Skrækscenariet synes således at være manglende arbejdskraft, og en arbejdsstyrke der ikke besidder de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger - hvilket i sidste ende vil medføre udflytning af virksomheder og manglende investeringer på erhvervsområdet.

Vejen frem
Skal vi sikre at beskæftigelsen går i en positiv retning, skal vi prioritere helt anderledes:
- Beskæftigelsesministeriet og regeringen må indse, at man ikke løser beskæftigelsesproblemet ved at presse kommunerne til nye resultatkontrakter, true dem med at udlicitere de lokale jobcentre, eller - som man har gjort med førtidspension og sygedagpenge - nedsætte statens refusion.
- En holdbar løsning handler om at skabe bæredygtige arbejdspladser med ordentlige arbejdsforhold, der er attraktive for de ledige, frem for blot at være det eneste elendige alternativ til kontanthjælp på fattigdomsgrænsen.
- AF skal tilføres tilstrækkelige midler til at give et kvalificeret aktiveringstilbud, herunder ordentlige tilbud om uddannelsesaktivering.
- Uddannelsesområdet skal tilrettelægges således, at uddannelserne matcher erhvervslivets behov i langt højere grad end hidtil.
Endelig må de kommunal- og regionalpolitikere, der skal vælges den 15. november være deres ansvar bevidst og sige fra, hvis der ikke ændres kurs på beskæftigelsesområdet. Politikernes samvittighed over for de tusinder af ledige bør veje tungere end kommunal budget-spekulation i discount tilbud på aktiverings-området.
Politikere med socialt engagement kan melde sig nu - ballet er åbent til den 15. november.