c¤¤Krigen mod terror¤¤ er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er stormagtens globale økonomiske dagsorden.

Af Patrick Mac Manus, talsmand for Foreningen Oprør
Den såkaldte 'krig mod terror' kan føjes ind i rækken af trusselsbilleder, der i sidste og indeværende århundrede har bidraget til at legitimere og stabilisere bestemte magtforhold.
Antiterroristisk lovgivning og indenrigspolitisk kontrol på den ene side, international krigsførelse på den anden, en samlet 'præventiv' krigsførelse, som dæmoniserer både den indre og ydre fjende, er tilstanden i nutidens stormagt. Og i afledt form er dette også tilfældet i krigsførende samfund som det danske.
Terrorlovgivningen og 'krigen mod terror' er den foreløbige slutsten i en proces, der har stået på i adskillige år. I stigende grad fortrænges den social-liberale stat af sikkerhedsstaten.
Sociale og politiske løsningsmodeller bliver trængt i baggrunden af magtanvendelse, kriminalisering, øget strafudmåling, udvidede politimæssige beføjelser, og indskrænkninger i borgeres beskyttelse i forhold til den statslige myndigheds sikkerhedsmæssige interesser.
Social-liberale kontrolformer viger for åbenlys tvang og magtanvendelse, og i sidste ende for militær magt, for krig og besættelse.
I sidste ende er terrorlovgivning og den såkaldte 'krig mod terror' rettet mod den folkelige modstand mod en global økonomisk politik, der i så mange lande i verden betyder øget marginalisering, voksende uro og modstand.
'Krigen mod terror' er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er stormagtens globale økonomiske dagsorden.
Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslig vilkårlighed er blevet stemplet som terroristiske. En række stater har fået frie tøjler til at intensivere en intern undertrykkelse, der er blevet tilført ny international legitimitet.
Der er behov for en helt anden linje for international konflikthåndtering end den internationale 'krig mod terror', som udstøder modstandsbevægelserne fra det internationale samfund. En sådan udstødning og marginalisering uddyber blot konflikterne, og afskærer modstandsbevægelserne fra den dialog, der kan fastholde og videreudvikle demokratiske normer, også i modstanden mod illegitim magt

Ret til modstand
Foreningen Oprør forsvarer modstandsretten. Der er en international anerkendt ret til modstand mod illegitim magt, en ret til modstand mod fremmed besættelse.
Foreningen Oprør har i sit opgør med de internationale terrorlister valgt at fokusere på organisationer, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål. Det er et valg, vi har truffet, og det står vi fast på.
Men det er lige så oplagt at fremhæve, at også troende mennesker har ret til at yde modstand, har ret til at tolke deres kamp i de termer, de finder egnede.
Men modstandsretten har sin egen etiske standard, der skal overholdes, også uanset besættelsesmagtens terror. Også uanset den forbitrelse, som enhver bogerkrig fører med sig.
Enhver legitim modstand er besjælet af en kærlighed til det land og til den befolkning, der kæmpes for. Legitime mål er besættelsesstyrker, der holder et land besat, uanset nationalitet. Legitime mål er de institutioner, der medvirker til at opretholde en sådan besættelse.
Foreningen Oprør afviser enhver sekterisk vold, afviser drab på bygningsarbejdere, der venter på at blive mønstret, drab på fattige fiskere og mennesker, der går til bøn. Terror er tilintetgørende, den er nihilistisk. Frihedskamp er i grunden skabende.

Et krigsførende samfund
I krigsførende samfund som det danske sniger krigen sig ind i hverdagen som en næsten umærkbar omstilling af mentalitet og vaner, hvor hidtidige normer nedbrydes.
En folkeretstridig krig underminerer ikke blot den internationale
retstilstand, men angriber også retstilstanden i de krigsførende samfund. Krigstilstanden har allerede mærkbart svækket retssikkerheden i det danske samfund. Til syvende og sidste korrumperer krigen alle demokratiske institutioner. Under krigstilstanden vil ingen i sidste ende kunne vide sig sikker. Krigen mod 'ydre fjender' munder altid ud i en udpegning af 'indre fjender'. Og det skal ikke undre os, at vi en dag vil blive kaldt for landsforæddere af dem, der netop forråder landet.
Sigtelsen mod Foreningen Oprør for overtrædelse af Ôterrorparagraffen` er et forsøg på at skræmme og straffe den begrundede tvivl og modstand, der må rette sig mod hele det koncept, der ligger til grund for 'terrorlovgivningen', 'terrorlisterne' og den såkaldte internationale krig mod terror.
Også blandt dem, som ikke er enige i alle Foreningen Oprørs synspunkter, må modstanden mod den gradvise nedbrydning af retssikkerheden og ytringsfriheden nu også give sig til kende.
Det er nødvendigt at flere og flere træder frem, at flere og flere fatter mod i en farlig tid. Der er allerede for mange, der dukker sig. Der er allerede for mange, der undergiver sig selvcensurens stille tvang.
Foreningen Oprør vil forsvare ytringsfriheden, forsvare den rummelighed, der bør kendetegne et demokratisk samfund. Uden en sådan rummelighed, hvor der også er plads til modstand, politisk konflikt og civil ulydighed over for begrundet tvivlsom lovgivning, nedbrydes demokratiet.
Foreningen Oprør fastholder, at modstand er nødvendig. Og modstanden findes. Modstanden er her. Modstanden er global.

Tale til demonstration mod krigen i Irak, lørdag den 24. september 2005