04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den lige vej til fattigdom

Den lige vej til fattigdom

Torsdag, 22. september, 2005, 00:00:00

Når jeg læser om VU`s forslag til at fastfryse kontanthjælpen, rystes jeg i min indre grundvold - hvordan kan borgere i det danske samfund i fuld alvor foreslå en politik, som fører den lige vej til fattigdom

af Anne Lise Holst Jensen, SF byrådsmedlem og kandidat til Ny Holstebro Kommune
Til tilstande som du ser i den tredje verden, hvor mennesker sidder i søllehed og armod på gadehjørnerne. Tiggere står og rækker hånden frem, og gadebørn leger på gaden eller dukker op ved nattetide, stive i blikket af at sniffe lightergas og lim.
Det velfærdssamfund vi og vore forfædre har bygget op igennem et par hundrede år, kan vi desværre se, kan nedbrydes på ganske kort tid. Vi kan bare se mod New Zealand, hvor dette er sket i udstrakt grad - her har de i dag meget vanskeligt ved at få det velfærdssamfund, der er brudt ned, på ret køl igen.
Er det virkeligt det vi ønsker i Danmark, er vi virkelig så forblændet af den tomme floskel der hedder 'din egen lykkes smed'. Hvis vi agterudsejler den store gruppe af borgere i vores samfund der er på kontanthjælp, tager vi deres børn og børnebørn med i faldet. Vi er et videnssamfund. Det er det vi skal udvikles på, og ikke bare overleve på. Vi har brug for alle!
Ved at fastfryse kontanthjælp eller anden overførselsindkomst som sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og SU, afskærer vi en meget stor gruppe borgere og deres børn og børnebørn fra at blive aktive medspillere i det danske samfunds fremtid. Vi har ikke råd til at tabe så mange mennesker - jeg efterlyser gamle værdier som medmenneskelig forståelse, fællesskab og solidaritet. Disse ord har alt for længe været væk fra den danske retskrivningsordbog.
Skal vores velfærdssamfund udvikles og ikke afvikles, er det på tide disse ord bliver en del af de danske værdier igen. Lykken er ikke at trampen hen over de svage i jagten på din egen lykke, for har du ikke nogen at dele lykken med, så vil du aldrig kunne opnå den ægte vare.
Siden den borgerlige regering overtog magten i det danske samfund, er der kun sket overgreb på de svageste grupper i samfundet. Det er på tide at den danske 'Robin Hood' ånd kommer på banen, ligesom i Aksel Larsens tid.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp