Med dansk deltagelse i den ulovlige Irak-krig er det lykkedes Fogh-regeringen og dens krigshungrende støtter at gøre Danmark til et oplagt mål for terror
af Rune Lund, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten
Med angrebene i London den 7. juli kom terrortruslen endnu tættere på Danmark.
Danskerne frygter - og desværre nok med rette - at terroren også vil komme til Danmark. I stedet for at gribe situationen fornuftigt og rationelt an, har en række fremtrædende politikere i sommerens løb bare smidt en dyne af forslag ud til danskerne gennem pressen. Forslag der i bedste fald kan give borgerne en falsk tryghedsfornemmelse, som i værste fald indskrænker ytringsfriheden og i længden underminerer det demokrati og de værdier, som de netop påstår, er under angreb fra terrorister.
Jeg nævner i flæng: Yderligere stramning af loven der skal kriminalisere offentlige ytringer der bifalder terrorhandlinger, troskabsed overfor Danmark, lettere adgang til udvisning på grund af holdninger og udtalelser, øget brug af overvågningskameraer i det offentlige rum, flere elementer af tvang i integrationen og meget mere.
Men disse forslag er ikke noget værn mod terror - tværtimod risikerer man at gå terroristernes ærinde, når man går på kompromis med retssikkerhed og demokrati.
Enhedslisten mener ikke, at man med et trylleslag kan fjerne terrortruslen her i landet, men vi har en meget klar idé om, hvad der kunne formindske truslen betydeligt lige nu og her. Med dansk deltagelse i den ulovlige Irak-krig er det lykkedes Fogh-regeringen og dens krigshungrende støtter at gøre Danmark til et oplagt mål for terror. Derfor skal tropperne ud af Irak og udskiftes med FN-styrker i samarbejde med irakerne. Hellere i dag end i morgen. Ansvaret hviler på regeringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278