MinimalstatsmadpakkercAfskaffelsen af de individuelle madpakker i vuggestuer og børnehaver strider mod den liberale vision om minimalstaten

I øjeblikket er samfundet som en pølse, hvor der skæres i begge ender.
Der kan ligge en stor sandhed gemt i en madpakke. Igennem generationer er der smurt madpakker i dette land. Halve rugbrødsskiver med spegepølse, ost, rullepølse eller chokolade til dem, der nu engang kan lide det.
Glemmes skal de naturligvis ikke leverpostejmadderne, ofte med en strimmel syltet agurk. Smurt i kærlighed og stress, spist af lyst og nød. Det er såmænd ingen stor sandhed, ligeså lidt som det er et stykke stort kulturhistorie.

Og så alligevel! Socialdemokraterne har genfremsat et gammelt forslag om, at der skal være gratis bespisning i vuggestuer og børnehaver. Det er partiets alternativ til forslaget fra valgkampen om at taksterne højst måtte være 1000 kroner om måneden.
Som om det var et enten eller. At der ikke for længst er indført gratis og sund mad fra vuggestue til folkeskole er for så vidt en gåde. Al logik og anstændighed taler for det.
Måske netop derfor gik Venstres Jens Rohde på banen og talte mod forslaget, idet det offentlige ikke skal tage ansvaret fra forældrene ved at fjerne madpakkerne som en del af deres ansvar. Det er formynderisk, forstår man på Rohde.
Det er åbenbart et vældigt principielt spørgsmål for ham at holde gang i det enorme besvær og sikkert ikke særligt gode ernæring, som madpakkesmøringen påfører forældre og børn.
Udover den tugtelse, der skinner igennem Rohdes modvilje, er det frygten for, at det offentlige overtager et så afgørende felt som madpakkerne. Afskaffelsen af de individuelle madpakker strider mod den liberale vision om minimalstaten. Nu går det lige så godt, så minimalstat med leverpostej er uacceptabelt.

En anden reaktion er temmelig sigende, for hvordan der tænkes i nulsumsspil i socialdemokratiske kredse og i dele af fagbevægelsen.
I al fald erklærede BUPL-formanden Birgit Elgaard, at tanken er sympatisk, men at det nok ikke er rigtigt at bruge så mange penge på den måde.
'Hvis man virkelig vil gøre noget godt for børnene, så er det antallet af pædagoger, man skal gøre noget ved'. Netop god og gratis mad samt gode og dyre pædagoger i passende antal må da være det optimale?

Børn og unge holder for - og de gamle kan bare vente sig. Der skæres i begge ender af pølsen. Helle Thorning-Schmidt har fået al den indflydelse, hun har drømt om.
Med Socialdemokraternes pensionsudspil er der åbnet ladeport, som Fogh hellere end gerne vil gå ind af. Forslaget er som bekendt hævelsen af efterlønsalderen 62 år. Samtidig stiger folkepensionsalderen fra 65 til 67. Marianne Jelved var med og erklærede, at om 10 år skal efterlønnen være helt væk!

Det er lige hvad Fogh-regeringen kan bruge. Ned med pensionen og ned med virksomhedsbeskatningen.
Angrebet på de ældre er begrundet i mantraet om ældrebyrden. Helle ThorningSchmidt påstår, at når Socialdemokraternes forslag er gennemført, så er ældreproblemet fjernet. Men vent blot.
Der vil ikke gå ret meget mere end fjorten dage fra, at et indgreb i den retning er vedtaget i Folketinget før, der dukker nye trusler mod 'velfærdsstaten' op i horisonten. Der er altid en 'grund' til nedskæringer og skattelettelser til erhverv og velstillede.
Her har Jens Rohde allerede været på banen 'Der skal også ses på dagpenge og alle andre regler på hele arbejdsmarkedsområdet'. Det er ganske enkelt et simpelt princip.