Det undrer mig, at Socialdemokraterne, i deres iver for at vise handlekraft, alene tager et økonomisk og taktisk udgangspunkt i stedet for at tage et menneskeligt udgangspunkt

af Orla Thomsen, formand 3F Midtvendsyssel
I disse dage optager efterlønsdebatten for alvor sindene i Danmark. Det skyldes ikke mindst Socialdemokraterne.
Siden valget af Helle Thorning-Schmidt som ny partiformand her i foråret har man fra partiets side - og specielt fra formandens side - haft travlt med at vise sin vilje til at indgå forlig med den borgerlige regering. Dette er åbenbart en ny bevidst strategi fra partiets side. Forlig kan i princippet være ganske udmærket, men det afgørende er vel hvad indholdet i et sådant forlig er.
Hvis vi tager de forskellige synspunkter der har været fremme i efterlønsdebatten, viser de udtalelser socialdemokraterne er kommet med efter min mening klart, at partiet går mere efter indflydelsen frem for, at gå efter at lave forlig/politik der kan fremme et godt og velfungerede arbejdsmarked.
Socialdemokraternes melding har blandt andet været:
- Når vi lever længere, skal man også overveje om ikke pensionsalderen bør sættes op?
- Man skal ikke regne med, at der er efterløn til alle som ikke er fyldt 40 år. Det bør måske i højere grad kun være dem som er nedslidt.
Hvad ligger der så i disse udmeldinger?

Med hatten i hånden
Man melder klart ud, at alle ikke skal regne med at have en ret til efterløn. Det vil udvikle sig til samme system som vi i dag kender i forhold til førtidspension, fleksjob med videre. Det vil sige, at de pågældende skal stå med hatten i hånden ved de offentlige myndigheder. De personer der i dag står i denne situation er kastebold mellem forskellige offentlige myndigheder, bliver pisket rundt fra den ene arbejdsprøvning til den anden, og det er stort set umuligt i dag at få førtidspension. Et klart udtryk for at kommunerne ikke ønsker dette, alene ud fra en økonomisk betragtning, da de ikke får den samme refusion fra staten, hvis folk er på førtidspension.
Kort sagt man tager ingen personlige eller menneskelige hensyn, det eneste man tænker på, er statkassens og kommunekassens ve og vel. Man ønsker, at efterløn skal være noget man kan søge om i helt specielle tilfælde, det skal ikke længere være en ret den enkelte har.
Man stiller ingen forslag der fremmer folks lyst til at forblive på arbejdsmarkedet. Den nuværende ordning har faktisk virket, idet vi i dag ser en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette skyldes primært, at man i den nuværende ordning bruger gulerod (maksimale dagpenge ved at fortsætte til det 62 år, opsparing af præmie ved at fortsætte endnu længere).
De fleste mennesker vil gerne arbejde længere, hvis de fysisk kan holde til det, derfor er den store udfordring, set ud fra min vinkel, at sørge for et bedre arbejdsmiljø, bedre uddannelsesmuligheder, samt ikke mindst skabe et arbejdsmarked der står til rådighed. Man burde måske i langt højere grad indføre ordninger, der vil betyde, at folk gradvist trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, frem for som det er i dag, at det hedder efterløn eller arbejde.

Regeringen venter
Regeringen gør udelukkende det, at den venter på velfærdskommissionens udspil. Det kan den vel også roligt gøre, når man tænker på hvordan denne er sammensat. Alle medlemmer af kommissionen har udtalt, at ordningen helt skal afskaffes. I stedet ønsker regeringen at bruge besparelserne til at nedsætte skatten, og hvem kommer det til gode: De mest velstillede i samfundet.
Man kan også stille et stort spørgsmålstegn ved, om man rent faktisk sparer noget ved en afskaffelse af efterlønsordningen. Der er brugerbetaling - via efterlønskontingentet - på cirka syv milliarder. De mange mennesker der 'ikke længere' skal have efterløn, skal vel forsørges på en anden måde, for man regne vel ikke med, at der lige pludselig skabes så mange nye arbejdspladser?
I denne debat undrer det mig ikke, at regeringen ønsker efterlønnen afskaffet for at bruge pengene på skattelettelser, da det jo kommer deres kernevælgere til gode. Men det undrer mig, at Socialdemokraterne, i deres iver for at vise handlekraft, alene tager et økonomisk og taktisk udgangspunkt i stedet for at tage et menneskeligt udgangspunkt.

Indlægget er skrevet lige inden Socialdemokraternes udspil blev offentliggjort.