01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

VM-spiller i kamp for menneskerettighederne

VM-spiller i kamp for menneskerettighederne

Torsdag, 18. august, 2005, 00:00:00

Badmintonspilleren Niels Christian Kaldau stiller op til de kommende VM-kampe i en bluse, der giver udtryk for støtte til menneskerettighederne og Amnesty International

fra Amnesty International
Den 15. august starter VM i badminton i Anaheim i USA. Blandt de danske deltagere i single er Niels Christian Kaldau, som har ønsket at stille op til kampene i en bluse med Amnesty Internationals logo og teksten Human Rights. Om sine bevæggrunde for at støtte menneskerettighederne så åbent under en international sportskamp siger Niels Christian Kaldau: 'Der er ikke tale om en provokation. Jeg stiller mig bare til rådighed for budskabet om, at den enkelte kan gøre noget ved at støtte Amnesty International og menneskerettighederne. Hvis jeg kan nå nogle mennesker med dette budskab i den sportsverden, jeg færdes i, vil det være dejligt.'
'Sport er jo en del af underholdningsbranchen, og der følger et ansvar med, når man er en del af denne branche. Tit kan repræsentanter for denne branche komme længere ud med budskaberne, end hvis de kom fra en politiker. Hvis man gennem sporten kan være med til at sprede gode budskaber, så synes jeg, man skal gøre det,' fastslår Niels Christian Kaldau.
Niels Christian Kaldau, der er seedet 12, møder srilankaneren Karunaratne i første runde ved VM. I anden runde venter indoneseren Sony Dwi Kuncoro, der vandt bronze ved OL i sidste år. Klarer han også den hurdle, skal han møde Peter Gade i tredje runde, såfremt Peter Gade når så langt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp