I en verden, hvor mere og mere overlades til markederne, er det en fagpolitisk katastrofe, at FTF¤¤s formand gør plads til udsalg af væsentlige offentlige opgaver og institutioner

af Lisbeth Schmidt, faglig sekretær i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Udliciteringsrådets formand Erik Bonnerup udtaler i juni 2005 at: 'Sammenlægningen af kommuner til større enheder er en meget god mulighed for at få efterprøvet de priser, de offentlige betaler for de ydelser, man får leveret'.
Udliciteringsrådet har i samarbejde med Rambøll Management undersøgt drivkræfter og barrierer for udbud og udlicitering i kommunerne, - og har sat fokus på årsagen til forskellen på graden af udlicitering. I gennemsnit udliciterer alle landets kommuner 11,6 procent af sine opgaver. Undersøgelsen viser, at kommunernes negative erfaringer med udlicitering samt den mentale 'vi plejer' er de væsentligste barrierer for kommunernes parathed til udlicitering
FTF's formand Bente Sorgenfrey anbefaler i en udtalelse, at man nøje overvejer om kommunalreformen skal bruges som anledning til udlicitering. Hun siger: 'FTF er ikke imod udliciteringer, men udliciteringer skal ikke gennemføres af ideologiske årsager. Af hensyn til borgerne og medarbejderne bør udliciteringer kun ske, hvis et grundigt forarbejde viser, at der en gevinst at hente i form af bedre kvalitet'.
Mange fortalere for udlicitering peger på, at udlicitering er ét af flere redskaber til at skabe konkurrence, mere kvalitet, mere effektivitet og dermed også potentielt billigere offentlige ydelser.
Venstres politiske ordfører Jens Rohde sagde i Ugebrevet A4 3. maj 2004: 'Det er klart, at vi gerne vil have kommuner, der er store nok til at udbyde opgaver. I dag er kommunerne ikke store nok til at skabe interesse blandt private leverandører. Det forsøger vores udspil i høj grad at ændre'.
Strukturreformen vil generelt fremme en adskillelse mellem de ansvarlige myndigheder og de institutioner, der skal levere velfærdsydelserne. Det betyder at det bliver lettere for private leverandører at få andel i markedet - og de offentligt ejede institutioner kommer i stigende grad til at optræde på linje med private i konkurrencen om opgaver.
Ideologien om 'bedst og billigst' har den borgerlige regering af strategiske årsager for længst opgivet - nu skal strukturreformen helt åbenlyst fremme udlicitering og privatisering af kommunale opgaver til private virksomheder. Fagbevægelsens problem bliver derfor bøjet i neon, når Bente Sorgenfrey med sin udtalelse på vegne af FTF ikke alene sælger ud af arvesølvet, men også medvirker til at sætte afgørende samfundsmæssige funktioner på aktier!
Et 'grundigt forarbejde' fjerner netop ikke risikoen for virksomhedernes profitjagt. I en verden, hvor mere og mere overlades til markederne, er det en fagpolitisk katastrofe, at FTF's formand gør plads til udsalg af væsentlige offentlige opgaver og institutioner, der bør være en modvægt til markedskræfterne.
Fagbevægelsen bør stå sammen og afvise udlicitering og privatisering som metode til velfærdsudvikling. Fagbevægelsen mangler ikke erfaring eller beviser på hvor galt det på trods af 'grundigt forarbejde' kan gå, når private leverandører overtager kommunale opgaver! Jeg vil blot nævne ISS`s mislykkede eksperiment med drift af børnehaverne i Assens og Accentures mislykkede forsøg med lønanvisningen i Københavns kommune. Begge eksempler blev til katastrofal gene for medarbejdere og brugere - og en kæmpe økonomisk bet for kommunens borgere.
Den bedste garanti for, at virksomheder og institutioner udvikler sig til gavn for samfundet er et styrket demokrati for de ansatte, brugerne og de folkevalgte. Efter min mening er den bedste metode til at udvikle kvalitet og fornyelse i den offentlige sektor at overlade mere af ansvaret for styringen til de ansatte og til brugerne.
Danmark er et rigt samfund, der har råd til ordentlig velfærd for alle! Regeringen og de nye kommuner bør gennem ændret politik og struktur sikre ligheden i vores velfærd. Velfærd kan og skal ikke styres af kontrakter og økonomiske redskaber, der er udviklet i forretningslivet - men skal derimod styres af velfærdspolitiske mål samt de ansattes faglige vurderinger, etiske, demokratiske principper og styrket offentligt demokrati.