01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svindelens højborg

Svindelens højborg

Tirsdag, 09. august, 2005, 00:00:00

Ude i den store verden sælger EU sine eksportstøttede varer til dumpingpriser, også på ulandenes hjemmemarked, så lokale virksomheder og landmænd går fallit

af Jens Topsøe-Jensen, Haslev
Karrierepolitikerne har det ofte som døde fisk: De flyder med strømmen, og den politiske elite i de gamle kolonimagter er totalt hypnotiserede af deres egen betydning, så de vil lave EU til det største verdensrige med masser af militær, der kan lave 'fredsskabende krige', for at forsvare EU`s interesser rundt om på hele jorden.
Ude i den store verden sælger EU sine eksportstøttede varer til dumpingpriser, også på ulandenes hjemmemarked, så lokale virksomheder og landmænd går fallit. Og ud for ulandenes kyster støvsuger EU`s (især Spaniens) moderne trawlere havet totalt for fisk.
På grund af EU`s og USA`s himmelråbende uretfærdige handelsaftaler, blandt andet i WTO, så bindes ulandene ned i en slavetilstand af fattigdom, og dette er årsagen til at der dør over 11 millioner børn hvert år.
Men i EU svindles der kun for milliarder. Dét er der nemlig råd til, for det er jo vennerne, der får de fede kontrakter, og alle offentlige ydelser - også uddannelse og sygehuse - skal helst privatiseres, så aktionærerne kan tjene endnu flere penge - for de får aldrig nok!
Det hele ender som historien om 'Konen i muddergrøften', men først vil EU-monsteret have ødelagt alt dét, som vi har bygget op i Danmark og i Norden igennem de sidste 150 år.
Derfor skal det hele dirigeres fra Bruxelles, fordi dér har de 15 - 20.000 lobbyister deres kontorer. Dét har de nemlig råd til og de kender alle de hemmelige veje i EU-labyrinten.
Og derved bliver EU det fjerde verdensrige; en stormagt, der kan købes for penge, og som også støtter våbenindustrien, for der kan jo tjenes masser af penge på krige.
EU er blevet til den store og onde og uretfærdige mammonmagt, som også er totalt hensynsløs.
Og EU`s forrang og militær og handelsregler og atomkraft, er endda skrevet ind i deres nye forslag til EU-grundloven.
Så nu må det vist være nok!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp