28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Overvejelser om krig og terror

Overvejelser om krig og terror

Lørdag, 06. august, 2005, 00:00:00

Begrebet ¤¤kampen mod terror¤¤ er noget vrøvl, idet terror kun er en teknisk betegnelse for nogle særligt modbydelige drabsteknikker. Alle hære har til alle tider brugt disse teknikker.

af Per Mortensen, Rungsted
I anledning af 60-års-dagen for atombomben over Hiroshima og den deraf følgende debat har jeg fundet dette afsnit fra min bog 4. MAJ frem:
'I den store krig var tallene mange gange større, for eksempel døde der 13 millioner russiske soldater under kampen mod Nazityskland, heraf en million alene ved erobringen af Berlin. Sabotørerne sprængte de fabrikker der lavede morderudstyr til Hitlers hære. Vi frelste tusinder af menneskers liv. Vi gik til grænserne for vor egen død og vore fjenders død, og vor kampmoral lå himmelhøjt over de almindelige soldaters kadaver disciplin.
Når vi sprængte en nazifabrik, så måtte der aldrig komme nogen til skade. Det var det ultimative krav, og med nogle ganske få undtagelser så lykkedes det os at fyre mange tons sprængstof af, uden at civile blev dræbt.
På denne måde lykkedes det sabotørerne at legitimere deres krig, men samtidig mistede de danske myndigheder, der havde arbejdet sammen med fjenden, troværdighed. Denne mangel på legitimitet har den danske stat så forsøgt at genopbygge efter krigen. Dette er lykkedes på de indre linier og i kommunalpolitiken. Men storpolitisk er de danske statsministre ikke blevet mere legitime, end Erik Scavenius var det under Anden Verdenskrig.

hiroshima
Den 6. august 1946 kastede USA en atombombe over Hiroshima og dræbte cirka 100.000 japanere på en gang. Bomben blev kastet under en fredskonference i Potsdam, hvor Storbritanniens Winston Churchill, USA`s Harry S. Truman og Sovjetunionens Josef Stalin holdt møde om efterkrigstidens Tyskland. Josef Stalin opfattede, måske med rette, at den militært set overflødige A-bombe var rettet mod Sovjetunionen, så han forlod konferencen i vrede, og hermed startede den kolde krig.
Denne 'krig' kom til at ramme de sabotører der i 1946, var blevet officerer i den danske hær. De blev, helt usagligt, anset for at være nationalt upålidelige. De tidligere sabotører blev derfor udsat for et væld af chikaner blandt andet fra gamle naziofficerer, og efter få år havde næsten alle sabotørerne forladt hæren.
Den danske grundlov giver kun ret til selvforsvar, og den ret brugte sabotørerne, selvom loven blev sat ud af kraft 9. april. Sabotørerne forsøgte at afvæbne krigsforbryderne, og nogle gange gik det hårdt til, men vi begrænsede den fysiske vold til vores absolutte fjender.

kamp mod terror
I dag har politikerne i deres søgen efter en legitimitet indført begrebet 'Kampen mod terror'. Begrebet er noget vrøvl, idet ordet terror kun er en teknisk betegnelse for nogle særligt modbydelige drabsteknikker. Alle hære har til alle tider brugt disse teknikker, og alle hære er under stress tilbøjelige til at bruge terror mod civile, hvilket den tyske besættelse af Danmark giver eksempler på.
Bomber kastet i byer giver også mange eksempler på terrorteknik, her kan for eksempel nævnes: København i 1807, Guernica i 1937, Helsingfors 1939, Rotterdam i 1940, London i 1941, Hamborg i 1943, Dresden i 1945, Hiroshima i 1945, New York i 2001 og Falluja i 2004.'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp