Krigen i Irak bliver dermed totalt meningsløs og uden ringeste mulighed for at bekæmpe den internationale terrorisme
fra Kristian Bjarke, pressechef, Martin Elmer, forfatter, Lis Evertsen, receptionist, Erik Fink, kunstner, Arnold Folll-Knudsen, direktør, Helle Koch, translatør, Georg W. Laursen, teknisk tegner, Susanne Sonne, journalist, Arne Troels-Rasmussen, kemiker
Til samtlige regerings- og folketingsmedlemmer
Vi anklager regering og folketing for at lyve om Irak-krigen og dermed føre den danske befolkning bag lyset. Man prøver at retfærdiggøre Bushs uvederhæftige påstande og dansk militærs tilstedeværelse i Irak som et led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme.
Nok var Saddam Hussein en brutal tyran, men dem findes der mange af på globalt plan, uden at Danmark vil føre krig for at afsætte dem, og det er bevist, at Hussein intet havde at gøre med det mest berygtede terroristnet i verden: al-Queda eller på anden måde organiserede international terror.
Krigen i Irak bliver dermed totalt meningsløs og uden ringeste mulighed for at bekæmpe den internationale terrorisme. Men politikerne på globalt plan er bange for at tabe ansigt over for deres vælgere ved at skulle vedgå disse kendsgerninger.
Terrorister rekrutteres og trænes i Pakistan, Syrien, Yemen og Saudi-Arabien. Hvorfor invaderer krigsmagerne i USA, England og Danmark ikke disse lande, hvis målet er at bekæmpe og udrydde den internationale terrorisme? Hvem tør svare på det?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278