Værd at bemærke, at forudsætningen, for at man kan tage arv efter nogen, er, at vedkommende er død

af Henrik Stamer Hedin, formand DKP
DKP/ML's landsledelse vedtog den 21. maj et 'forslag til principper for, hvordan det nye kommunistiske parti skal forholde sig til sin egen bevægelses historie'. Dokumentet blev under overskriften 'Den kommunistiske bevægelses historie' bragt i Arbejderen den 21. juni. I det andet af de i alt otte principper hævdes det, at:
Det nye kommunistiske parti er den legitime arvtager til de revolutionære traditioner i dansk arbejderbevægelse, som startede med Louis Pios revolutionære socialdemokrati og videreførtes af Danmarks Kommunistiske Parti.
Det 'nye kommunistiske parti' er det, som formodes at udgå af de igangværende sammenlægningsforhandlinger mellem DKP/ML og KPiD, ikke mindst i Arbejderen ofte omtalt som 'den kommunistiske enhedsproces'. Hvad de to partier vil forhandle med hinanden om og eventuelt efterfølgende stifte af nye partier, vedrører selvfølgelig ikke andre; men der er dog grund til at påpege, at den planlagte sammenlægning i bedste fald vil blive et led i den kommunistiske enhedsproces.
Specielt med hensyn til den citerede passus er der endvidere anledning til at bemærke, at forudsætningen, for at man kan tage arv efter nogen, er, at vedkommende er død. For Danmarks Kommunistiske Partis vedkommende skal det præciseres, at vi foreløbig selv tager vare på vores arv og har tænkt os at gøre det også i fremtiden.
Det skal ikke bestrides, at DKP/ML med den selvkritik, som omtales i dokumentet, og som også generelt præger de otte principper, har bidraget til at muliggøre den kommunistiske enhed. Dette er glædeligt. Men ønsker DKP/ML fortsat at deltage i den virkelige kommunistiske enhedsproces, må der kræves lidt større virkelighedssans, end det fremgår af det citerede stykke.