27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Antifascistisk kamp kriminaliseres

Antifascistisk kamp kriminaliseres

Lørdag, 25. juni, 2005, 00:00:00

På vegne af Horserød-Stutthof Foreningen - medlem af Fédération Internationale des Résistants - Association Antifasciste (FIR) - vil vi på det skarpeste tage afstand fra ¤¤Bundesamtes für Verfassungsschutz¤¤ beretning for 2004, hvori man, uden skygge af bevis, forsøger at rubricerer FIR som en ¤¤fjende af forfatningen¤¤ og ¤¤dækorganisation for kommunistiske modstandsfolk¤¤

fra Horserød-Stutthof Foreningen
Herr Bundesinnenminister Otto Schily, Tyskland
Vi opfatter det som et forsøg på at kriminaliserer den antifascistiske kamp, og de mennesker der under Anden Verdenskrig kæmpede mod nazismen og fascismen, og de mennesker som i år 2005 fører denne kamp videre.
Hverken De hr. minister, eller 'Bundesamtes für Verdassungsschuttz', kan være uvidende om FIR`s årelange arbejde for freden i Europa mod fascisme og krig, ligesom det ikke kan være Dem ubekendt, at FIR - som NGO-organisation - aktivt støtter UNESCO`s kamp mod antisemitisme, racisme og fremmedfjendtlighed, ligesom De ikke kan være uvidende om FIR`s arbejder som 'Fredsambassadør' for De forenede Nationer.
Vi kan derfor kun gætte om baggrunden til dette skamløse angreb på FIR, og det vil vi helst ikke. Derfor skal vi anmode Dem om, at De øjeblikkelig og i fuld offentlighed, tager skridt til at dementerer og undskylde 'Bundesamtets für Verfassungsschutz' optræden og forsøg på at hænge tidligere modstandsfolk og kz-fanger ud som ekstremister og samfundsfjender.

Enstemmigt vedtaget i forbindelse med mindedagen for arrestationen af de danske kommunister under nazi-Tysklands besættelse af Danmark - 22. juni 1941.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp