Stille og roligt ender stress med at være et elite-fænomen, ja at det ligefrem hører med til elitestatussen på linje med række af de rigtige mærkevarer. Hvorfor er det ikke stressende at være fattig?

Forleden lå Kristelig Dagblad i posten. Det er den slags ting der sker, når der er mere mellem himmel og jord, end man troede. Der er plads til overraskelser.
Men der var den så og lidt som at træde ind i en anden verden.
'Første spadestik til nyt kloster' stod der på side 3. Det ligger i Maribo og koster kun 35 millioner kr. Så kan det også huse 14 nonner, som kan nyde klostergården i klassisk stil og en helt ny slotskirke. Klostret er opført af Birgittasøstrene, der har klostre overalt i verden.
De bestyres af verdenslederen, general-abbedisse Moder Tekla, der fortæller, at godkendelsen af dette byggeri i Maribo var det sidste dokument - byggetilladelse - som den polske pave Johannes Paul II fik mellem hænderne, inden han gik bort. Om også arbejdet bliver udført af polske bygningsarbejdere vides ikke.
Vi troede vel, at klostrene havde haft deres tid, og at de stille og roligt ville overgå til andre anvendelser. Igen overrasker livet ved at være mere varieret og sammensat, end det ser ud til.
Under overskriften 'Skabelse - bibelens fremstilling kan sagtens være sand' udfolder en Uffe Nissen frygtløs argumentation for den skabende Gud. Anledningen er den oprivende debat om 'den groteske Grosbøllsag'.
'I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden... Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet' og 'é.der blev lys'. Siden blev mennesket sat på jorden.
Alt det kan man forvisse sig om ved at gå tilbage til bibelens hebraiske grundtekst, hedder det. Hvor svært kan det være?
Det er nu engang kirkens perspektiv på verden. Der findes også de mere vinklede sociologiske perspektiver.
Onsdag var det historien: 'Høje lønninger giver stress', der blæste gennem medierne. Det er én af konklusionerne i en undersøgelse af stress blandt lønmodtagere, der er udarbejdet af to forskere fra Socialforskningsinstituttet.
Det er meget enkelt. 'Jo rigere man bliver, jo mere tidsknap bliver man i en eller anden forstand, og jo mere nøjeregnende bliver man derfor med sin tid, for man skal jo bruge den ordentligt, når man har en stor indkomst,' sagde programleder Jens Bonke til Berlingeren.
Og det bliver værre endnu: 'Samtidigt er der mere at tage stilling til, for jo flere penge, jo mere kan man købe. Og det er åbenbart stressende, at skulle foretage alle de der overvejelser om investeringer. Derfor kan forbrugersamfundet opleves ved, at det giver stress'.
Der kan måske være noget om snakken. Men alligevel er det, der sker jo, at stress-begrebet på den måde bliver defineret af undersøgelserne selv. Stille og roligt ender stress med at være et elite-fænomen, ja at det ligefrem hører med til elitestatussen på linje med række af de rigtige mærkevarer.
Hvorfor er det ikke stressende at være fattig?
I den situation er der virkelig mange fravalg, der skal foretages for at få pengene til at række. Og reserver er der heller ikke.
Konstant hænger det, der på socialsystemsprog hedder en social begivenhed over hovedet.
For dem, der er i arbejde, er tempoet i produktionslinjen ikke stressende. Så hvis nogen alligevel viser tegn på stress, så er midlet simpelt - et kærligt løntræk.