Jeg er træt af, at vi hele tiden bliver spurgt om, hvor vidt vi forventer at få efterløn og pension til sin tid. I stedet skulle politikere og journalister spørge os, om vi vil have efterløn og pension. Svaret afhænger jo af, hvordan spørgsmålet bliver stillet

af Svend Jensen, Løsning
Jeg kom til at tænke på det, da jeg for to måneders tid siden så en tv-udsendelse . Først blev en slagteriarbejder spurgt, om hun forventede at få efterløn. Det forventede hun ikke, lød svaret. Derefter kom Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne på og erklærede, at hun ikke kunne se nogen grund til at bevare efterlønnen, når folk ikke vil ha` den.
Jeg har lavet min egen lille undersøgelse på arbejdspladsen. Når jeg spørger folk, om de forventer at få efterløn, er svaret nej. Når jeg i stedet spørger, om de gerne vil have efterløn, er svaret til gengæld ja.
Men der er jo ikke råd til, får vi at vide.
Det forstår jeg simpelthen ikke. Da jeg begyndte at arbejde for 20 år siden, havde jeg en trækprocent på 37 procent. I dag er den på 40 procent, dertil betaler jeg et arbejdsmarkedsbidrag på otte procent af hver tjent krone og ni procent til min pensionsordning. For 20 år siden var der heller ikke grønne afgifter og den slags. Jeg betaler jo i øvrigt selv til min efterlønsordning.
Jeg spørger mig selv: Hvor forsvinder alle pengene hen?
I stedet for at systemet hele tiden vil indprente os, hvad vi skal tænke og mene, burde de tage udgangspunkt i, hvad det er vi ønsker. Hvis befolkningen vil have efterløn, må de jo stille sig opgaven at finde ud af, hvordan der bliver råd til det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre.