Når Europa sprækker sigcDet franske NON og det hollandske NEE er vendt mod både Paris, Haag og Bruxelles
Der er øjeblikke i historien - momenter - hvor samfundet åbner sig.
Sprækker opstår, som rækker dybt ind i kernen. Gennem dem bliver det synligt, hvad der ligger under den kendte og trivielle overflade. En dybereliggende realitet kommer til syne i en pludselig opstået indsigt. Et sådant øjeblik oplever vi i disse dage.
Det franske folk - eller rettere - den franske arbejderklasse stemte EU-forfatningen ned. Onsdag fulgte Holland efter. To massive nej`er, som står klart. Med disse enkle handlinger opstod der et nyt perspektiv på Europa.
Præsentationen af EU som 'fredens projekt', 'alles projekt' og så videre er pludselig blevet åbenlyst problematisk. EU står afklædt - billedet af den ellers så selvindlysende konstruktion er krakeleret. EU-forfatningens fremme står nu som det, det er et liberalt projekt, der skal bindes folk på ærmerne og cementeres i en traktat.
Samtidig er det blevet klart, at billedet af 'EU-modstanden' som værende af den gammel-nationalistiske skuffe af Le Pen-folk og Kjærsgård-folk slet ikke har bund i virkeligheden.
For det første har forfatningsmodstanden i Frankrig et socialt og økonomisk politisk afsæt. De direkte årsager er en arbejdsløshed på over 10 procent, nedskæringer i de offentlige og sociale ydelser, afskaffelsen af 35 timers arbejdsuge m.v. Det franske NON og det hollandske NEE er vendt mod både Paris, Haag og Bruxelles.
For det andet indeholder forfatningsmodstanden i Frankrig og til dels også i Holland stærke træk, der forener kravet om national selvbestemmelse med en internationalisme. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for den videre kamp mod elitens EU.
Og der bliver krabbet. Det var så utroligt tydeligt, at de danske medier søndag og mandag ikke rigtigt havde opdaget, hvad de var vidner til. De fortsatte, som om intet var hændt, med at promovere Le Pen som den store sejrherre sammen med Pia Kjærsgaard.
Det var cirka lige så præcist, som da flyvevåbnets F-16 fly i onsdags affyrede en 250 kilogram tung laserstyret bombe af typen GBU 12 over Oksbøl og ramte to kilometer ved siden af målet.
Det er også tydeligt, at den danske ja-blok, inklusive SF, heller ikke forstod, hvad der er sket i Europa. Vi fortsætter som hidtil, sagde de med Fogh i spidsen, indtil de fik reflekteret lidt nærmere. I den nye virkelighed er det især SF, der er i vanskeligheder på grund af tilslutningen til Foghs ja-blok i en situation, hvor den franske arbejderklasses nej var så socialt og så stærkt.
Det hele kan udvikle sig på flere måder. Situationen er vel, at ja-blokken arbejder stenhårdt på at få inddæmmet den franske bevægelse og få lagt en plan for, hvordan de stærke nej`er kan rulles tilbage.
Problemet for Bruxelles-kommissionen og regeringslederne er, at der tegner sig en myriade af brudlinier under fødderne på dem. Kommissionen ligger underdrejet, og en række store reformer og projekter, der har været holdt tilbage for ikke at bringe sindene i kog i ratifikationsprocessen, trænger sig på.
Samtidig vil Blair helst undgå en afstemning i Storbritannien, hvor et nej er temmelig sikkert. Tyskland får formentlig snart en krist-liberal-demokratisk regering og så videre.
Det hele er pludselig ikke mere så selvindlysende, når Europa sprækker sig og åbner muligheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278