Ja-partierne kan godt stoppe deres fiflerier. Folkeafstemningen 27. september skal aflyses. Vi skal ikke bruge kræfter på at stemme om en død forfatning.

af Karen Sunds, DKP/ML
54,9 procent nej til EU-forfatningen i Frankrig! Hvem havde troet det? Det er et historisk nej, der vil få stor betydning for den politiske udvikling i hele Europa i mange år frem. Og frem for alt er det en gevaldig afklapsning fra det franske folk til magtens elite i Bruxelles.
Alle dominobrikkerne var ellers omhyggeligt lagt tilrette. Det komfortable franske ja, som både Chirac og Bruxelles tog for givet, skulle bringes i spil på europæisk plan, og presse et ja igennem, først i Holland, og siden i Danmark. På dette tidspunkt viste målinger, at omkring 65 procent af franskmændene ville stemme ja til EU-forfatningen. Spillet kunne begynde.
Men i stedet blev magtens elite ramt af deres eget spil. Den franske brik, der skulle vælte alle de andre over på et ja, væltede til den anden side. Ironien er til at få øje på.
Næppe var det flotte franske nej en kendsgerning, før den ene leder efter den anden fra de danske ja-partier tonede frem på skærmen, for at latterliggøre det: 'Franskmændene ved slet ikke, hvad de har stemt om. De kender ikke EU-forfatningen. De stemmer alene nej, fordi de er bange for tyrkerne og sure på Chirac', lyder det næsten enslydende omkvæd fra disse arrogante magtmennesker, der ikke kan skjule deres afsky for det franske folks beslutning.
Enten lyver Fogh, Thorning-Schmidt og de andre, eller også er de fuldstændig uvidende om, hvad der egentlig er foregået i Frankrig i de sidste måneder.
Franskmændene har fået husstandsomdelt EU-forfatningen, og de har i sjælden grad sat sig ind i dens paragraffer. Både ja- og nej-siden fremhæver, at der har været en helt unik politisk debat om EU-forfatningen. Bøger om EU-forfatningen bliver revet væk. Internettet bugner af særlige debatforums, hvor franskmændene debatterer konsekvenserne af de enkelte paragraffer i forfatningen. Og som det præcist formuleres af direktøren for analyseinstituttet Ipsos: Jo mere franskmændene sætter sig ind i forfatningen, jo mere hælder de mod et nej.
En sammenhæng, som er uhyre logisk, for EU-forfatningen er netop elitens projekt, vendt mod arbejderklassen og folkene.
Af samme grund kan man forvente den samme udvikling i Danmark, som vi har set i Frankrig.

Hvad nu?
Fra en samlet nej-bevægelse i Danmark er meldingen klar: Det franske nej skal respekteres. Det betyder, at EU-forfatningen er død, og resten af ratifikationsprocessen må aflyses. Det gælder også den danske folkeafstemning i september.
Fra ja-partierne er der til gengæld også en næsten enslydende melding: De andre EU-lande skal bare fortsætte ratifikationsprocessen, som om intet er hændt. 'Så må regnestykket jo gøres op, når alle 25 lande har talt. Franskmændene skal ikke tro, at de bestemmer det hele', erklærer Løkke Rasmussen (V).
Hvad er det egentlig, ja-partierne hér lægger op til? Hvis udtalelserne skal have nogen mening, er der to mulige scenarier:
* Enten betyder det, at den franske præsident og regering indenfor det næste års tid skal gå til det franske folk og bede dem om at stemme om den samme EU-forfatning én gang til. Er der nogen, der tror på dét? Virker den franske nej-bevægelse som om, at den ville hoppe på en sådan limpind? Aldrig. Og dertil kommer, at de partier i Frankrig, der normalt er regeringsbærende, er ramt kollektivt af nederlaget, Ingen af dem har autoritet til at lave et sådan kup.
* Det andet mulige scenarie skulle så være, at vi i Danmark - 27.september - skal stemme om en forfatning, der er død som en sild. Og så skal vi bagefter, måske engang i 2006 stemme igen, denne gang om det resultat, der er kommet ud af EU`s genforhandlinger om forfatningen.
Eller planlægger ja-siden at bruge et dansk ja i september til at smyge sig udenom en folkeafstemning i Danmark om den 'rigtige' forfatning? Er tricket at sige, at hvis danskerne én gang har stemt ja, så skal vi ikke spørges igen, selv om forfatningen laves om?
Vi kræver, at få nogle klare svar på disse spørgsmål med det samme. Men lad det være helt klart: Hvis statsministeren og de andre ja-folk vil drive gæk med demokratiet, som kommer de gruelig galt af sted. Vi skal ikke bruge tid og kræfter på at stemme om en død forfatning. Vi stemmer om den forfatning, som skal ratificeres, og ikke om noget andet. Men det kræver vi til gengæld også at blive hørt om.
De næste par uger vil vise, hvad EU-eliten brygger sammen af rævestreger. Vi er parat.