Valget den 31. marts blev på trods af mediernes ivrige og skingre forsøg på at skabe krisestemning, det hidtil mest fredelige valg afholdt i Zimbabwe siden uafhængigheden i 1980

af Torben Estermann
Valget den 31. marts blev på trods af mediernes ivrige og skingre forsøg på at skabe krisestemning, det hidtil mest fredelige valg afholdt i Zimbabwe siden uafhængigheden i 1980.
Præsident Robert Mugabe og regeringspartiet ZANU-pf sikrede sig to-tredjedeles flertal i parlamentet, ved at vinde 71 mandater mod oppositionens 40 mandater. Ifølge forfatningen kan præsidenten udpege 30 medlemmer til parlamentet, samlet giver dette nu ZANU-pf 101 pladser.
Optakten til valget den 31. marts blev på trods af mediernes ivrige og skingre forsøg på at skabe krisestemning, det hidtil mest fredelige valg afholdt i Zimbabwe siden uafhængigheden i 1980. Hertil kommer at oppositionen fik millioner af Zimbabwe dollars af parlamentet til at føre valgkamp for.
Oppositionen Movement for Democratic Change (MDC) under ledelse af Morgan Tsvangirai var klart dominerende i storbyerne, med plakater, folkemøder og agitation. Derimod stod de svagere i landdistrikterne, hvor de i flere tilfælde blev nægtet tilladelse til at afholde valgmøder.
Regeringspartiet ZANU-pf erklærede valget for et 'Anti-Blair Valg' ud fra påstanden om at oppositionen er sponseret af britiske interesser i Zimbabwe og at Tony Blair gerne ser et 'systemskifte i Zimbabwe'. Dette førte til at blandt andet den store britiske radio- og tvstation, BBC, blev nægtet adgang til at dække valgkampen og selve valghandlingen.

Blakket opposition
ZANU-pf`s dominans som ledende parti har ved de foregående valg ført til problemer med anklager om valgsvindel, vold og intimidering af oppositionen. Der har siden valget i 2002 kørt adskillige retssager om valgresultater i konkrete valgdistrikter; med anklager om ulovlig stemmeafgivning, ukorrekte og manipulerede valglister hvor afdøde fortsat står som vælgere, mens tilflyttere ikke er blevet registreret, eller hvor tilflyttere har stået på flere valglister. Kun få af disse sager er ført til dom inden afholdelsen af valget i år.
Valget i Zimbabwe blev afholdt i skyggen af alvorlige anklager mod oppositionens leder Morgan Tsvangirai, blandt andet beskyldes han for at opfordre til mord på præsidenten, og for at ville vælte en demokratisk valgt regering med voldelige og udemokratiske midler. Disse sager blev udsat til efter valget og forventes genoptaget senere i år.
Valgets virkelige overraskelse blev Zimbabwes 'infant terrible' - den tidligere forhadte minister for information Jonathan Moyo. I et hidtil uset politisk forløb, lykkedes det ham først at blive smidt ud af inderkredsen omkring præsidenten, hvor han virkede som propagandaminister og benhård undertrykker af enhver uafhængig presse. Dernæst at blive ekskluderet af partiet i forbindelse med valget af en ny vicepræsident, hvor han støttede en gruppe i partiet fra Matabeleland.
Dette medførte, at han stillede op som uafhængig kandidat i sin hjemegn ude på landet i Matabeleland og blev valgt til parlamentet som den eneste uafhængige kandidat! Politiske analytikere har en slem mistanke om at præsident Mugabe faktisk havde en stor del af æren for at Jonathan Moyo vandt, fordi han gav ham ekstra stor opmærksomhed i sine angreb på oppositionen indenfor ZANU-pf.

Parlament som vinder
Den virkelige sejrherre i det netop overståede parlamentsvalg kan gå hen og blive parlamentet som institution - g den regionale samarbejdsorganisation SADC. Dette skyldes for det første, at parlamentet med to tredjedeles flertal nu kan bestemme, hvordan overgangen fra Mugabes præsidentperiode til hans efterfølger kommer til at forløbe. Dernæst, at en række markante profiler fik genvalg både hos ZANU-pf og oppositionen MDC, disse har tidligere vist at kunne skabe resultater i en real-politisk sammenhæng, og endeligt at parlamentet med Jonathan Moyo har fået en intellektuel og frygtløs kapacitet, som til enhver tid vil skabe opmærksomhed om parlamentets arbejde - herunder de mere skjulte sider, med studehandler og politisk korruption.

Jordreform og pressefrihed
Oppositionen må slikke sine sår og reorganiseres. De har nu for tredje gang i træk vist, at de ikke magter at stille op og vinde over ZANU-pf. Med et stadigt større krav fra bybefolkningen om en ny politisk ledelse i MDC, samt en klarere profil i parlamentet - på trods af tabet af 11 mandater, kan det vel tænkes at MDC og civilsamfundet, får gennemført væsentlige ændringer i forfatningen i de kommende år, som konsekvens af at præsident Mugabe ikke genopstiller i 2008.
Dette forudsætter dog mindst to kompromisser:
a) Jordreformen, som startede i 2002 og som nu er næsten gennemført, akcepteres af oppositionen og de internationale donorer. Dette vil gøre den kommende Jordkommissions arbejde nemmere og sikre at uretmæssig tilegnelse af landbrugsejendom bliver konfiskeret og omfordelt med støtte fra parlamentet.
b) Pressefriheden, som blev voldsomt indskrænket efter 2002, genetableres og at der gøres endnu et forsøg på at få en reel og ny forfatning. Eventuelt gennem etablering af en ny forfatningsgivende forsamling med deltagelse af alle politiske og økonomiske sektorer i Zimbabwe.

Torben Estermann er aktiv i Zimbabwe-arbejdsgruppen i Sydafrika Kontakt.

Fakta om Zimbabwe:
@BoxTxt:Indbyggertal: 12,6 millioner
Areal: 390.760 km2
Hovedstad: Harare
Uafhængighed 1980