Bedraget om efterlønnencDanmark er et af verdens rigeste lande, og selvfølgelig er der råd til at lade nedslidte mennesker gå på efterløn.

af Kit Aastrup, Århus
Der er igen røre om efterlønnen. Socialdemokratiets nye formand Helle Thorning-Schmidt, har som sin første styrkeprøve sat sig for at slagte efterlønnen. Uden at bekymre sig om partiets politik, som er vedtaget på kongressen, har hun meldt klart ud - efterlønnen skal væk.
1. bedrag: Vi får at vide, at samfundet ikke har råd til efterlønnen. Danmark er et af verdens rigeste lande, og selvfølgelig er der råd til at lade nedslidte mennesker gå på efterløn. Dem, der har de gode pensioner, vil ikke lade sig nøje med den beskedne efterløn, men arbejder selvfølgelig så længe som muligt, indtil de går på pension.
2. bedrag: Efterlønnen har vi jo selv betalt, det er en forsikring, som man i 30 år skal indbetale til, for at få den fulde efterløn. Det er rigtigt, at der gives et statstilskud til efterlønnen, men når man regner udgifterne ud, ser man kun på selve udgiften og glemmer at trække alle de penge fra, som efterlønsmodtagerne selv har betalt. Må vi ikke lige se det rigtige regnskab!
3. bedrag: EU har givet Danmark besked på at fjerne efterlønnen. Den bliver opfattet som en social ydelse, der er konkurrenceforvridende overfor forsikringsselskaberne, og den passer ikke til det indre marked, som skal etableres på det sociale område.
Det fik statsminister Poul Nyrup allerede at vide lige før han lavede efterlønnen om til en privat forsikring. Helle Thorning-Schmidt er selvfølgelig udmærket klar over det, hun har jo været i EU-parlamentet. Befolkningen får bare ikke noget at vide. Socialdemokratiet er nok det største EU-tilhænger parti, og derfor vil man ikke fortælle sandheden om, hvorfor vi ikke får lov til at beholde efterlønnen.
Den 27. september skal vi stemme om den EU-forfatning, som vil gøre Danmark til en europæisk forbundsstat. Hvis den vedtages, vil vi komme til at se omfattende ændringer af det samfund, vi kender i dag. Efterlønnens afskaffelse er kun det første skridt, herefter kan vi vente afskaffelse af offentlige pensioner, brugerbetaling på velfærdsområdet og på sundhedsområdet, og i det hele taget omfattende privatiseringer.
Skal det indre marked fungere, vil det være nødvendigt hurtigt at ensrette især arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og sundhedspolitik. Det vil kunne mærkes. Der vil blive ført en liberalistisk politik, som kan sammenlignes med den politik, der blev ført før arbejderbevægelsen opstod og før den begyndte at ændre samfundet.