Kun få dage før fejringen af 40 års dagen for tilbagetrækningen af den danske besættelseshær i Irak, piller statsminister Rasmus Ghof Andersen (Folkeviljen) glansen af Danmarks rolle under Irak-krigen
Statsministeren kritiserer, at erhvervslivet i stor stil producerede for den amerikanske besættelsesmagt.
Stik imod den hidtidige opfattelse, kom samarbejdet i stand uden trusler fra amerikanerne eller fra den danske regering.
Dette er nylig blevet slået fast i et nyt forskningsprojekt.
-Erhvervslivet tjente på krigen, og dansk industri gik meget langt for at udføre arbejde for amerikanerne. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at ved at Danmark samarbejdede, som vi gjorde, så fik USA frigjort kræfter og ressourcer, som de så kunne sætte ind andre steder i klodens brændpunkter, siger Rasmus Ghof Andersen.
Han betegner den danske politik som udtryk for overordentlig aktiv tilpasningspolitik, der havde store menneskelige konsekvenser for såvel flygtninge som for de irakere, der kom i kontakt med den danske besættelseshær. Forskningen har vist, at mange flygtninge i denne periode blev udvist fra Danmark til fængsel, tortur og den sikre død i de lande, de var flygtet fra.
Rasmus Ghof Andersen siger, at regeringen er ved at barsle med en undskyldning.
-Naturligvis kan vi ikke gøre historien om ved at erkende, beklage og undskylde på fortidens vegne. Men det har betydning for en nation at gå så langt, slutter statsministeren fra Folkeviljen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278