Vi skal fastholde det princip, der er unikt for Danmark, nemlig, at når man har opnået statsborgerskab til det danske samfund, så har man samme rettigheder uanset om man er rig eller fattig.
Samme ret til rig og fattig
af Else Kayser, formand Dansk Sygeplejeråd Århus Amtskreds
Vores velfærdssamfund er et resultat af vedvarende politiske krav, især fra arbejderpartier og fagbevægelse. Det er ikke kommet af sig selv. Derfor er jeg enig med LO Århus i at arbejderpartierne ikke skal gå i konkurrence med de borgerlige partier i spørgsmålet om udsalg af efterlønnen, pensionen og børnechecken, ud fra devisen: Vi har ikke råd. Vel har vi råd.
Det er et spørgsmål om valg og fordeling.
Vi skal fastholde det princip, der er unikt for Danmark, nemlig, at når man har opnået statsborgerskab til det danske samfund, så har man samme rettigheder uanset om man er rig eller fattig. Samtidig må kravet være, at det er de bredeste skuldre, der må betale mest til fællesskabet.
Vedrørende differentiering af børnechecken, så skal vi ikke have sat etiketter på vores børn, om her har vi et barn af en fattigrøv med tilskud og har har vi et barn af en nyrig uden tilskud.
Vi skal også huske baggrunden for efterlønnen. Nedslidningen er ikke blevet mindre.
Uddrag af tale holdt på fælles demonstration på Rådhuspladsen i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278