Engang imellem betaler de en akademiker lidt håndører, for at fortælle os andre, at kampen er forbi. At sammenholdet og kampen om værdierne er slut

af Mattias Tesfaye, DKP/ML
Hvis klassekampen er slut, hvem vandt så?
Hvem vandt, Helle?
Og hvorfor fastholder strandvejsdrengene deres arbejdsgiverforeninger?
Hvorfor støtter de rigeste danskere stadig de borgerlige partier med millioner og atter millioner?
Det skal vi have svar på Helle.
Hvorfor fastholder og hvorfor udbygger de magten gennem uformelle netværk og hemmelige loger?
De er vokset op på Strandvejen, Helle.
De har gået i privatskole, Helle.
De har fået hvad de pegede på, Helle.
Og de pegede på en ny bil og en fuldt møbleret penthouse lejlighed i indre by, da de fyldte 18, Helle.
De handler på Børsen, når vi andre handler i Netto.
Og engang imellem betaler de en akademiker lidt håndører, for at fortælle os andre, at kampen er forbi. At sammenholdet og kampen om værdierne er slut.
De smiler når de forklarer industriarbejderen, at udflytning af arbejdspladser er en naturlov - på linje med tyngdekraften.
Og Helle, så reducerer de mennesker til en maskine - når de tvinger hjemmehjælperen til at scenne sig vej gennem omsorgens stregkodejungle - forbi alle de nyankomne flygtninge - der tvinges på knæ med starthjælpen - før de presses ud i underbetalte servicejob.
Hjemmeservicefag, tænker du. For her kommer du ind i billedet, Helle.
De kunne måske passende starte som skopudsere - så det bliver blankpolerede italienske Guicci designersko - der sparker de aktiverede rundt i jobtræningsprogrammerne.
Og så smiler du Helle. Et flot Colgate smil - og så siger du at klassekampen er slut.
Herre yemini, Helle!

Uddrag af tale holdt på Rød 1. maj i København.