I 60 året for Danmarks befrielse er mange lettet over, at et menneske som Adolf Hitler er død og borte. Men grusomhederne var ikke gjort alene af en gal mands hånd. Væsenet lever stadigt og skal bekæmpes dagligt.
af Rikke G.F. Carlsson
I 60 året for Danmarks befrielse, som markeres både fra officiel og uofficiel side, kan det undre, hvorfor der stadig er nogle, trods deres høje alder, som kæmper for at afgive deres vidnesbyrd fra besættelsen. Og hvorfor er der stadig nye unge, som på trods af deres unge alder, ønsker at vide noget om denne tid? Forklaringen ligger i sejrherrernes historieskrivning.
Ingen sejr kan tages for givet. På forsiden af aviserne efter befrielsen var budskabet, at freden var sikret for al fremtid. I dag har der aldrig været så meget krig, så mange steder i verden som nu. Intet synes vi at have lært.
Mange unge har stiftet bekendtskab med kiksekage, erstatningskaffe og rationeringsmærker, når det obligatoriske skolebesøg på Arbejdermuseet har foregået. Eller når film i en årrække viser den evige ranke modstandsmand, der sejrer til sidst med smilende engelske soldater med nylonstrømper og bananer. Modstandskampen har været romantiseret for at dække over statens direkte involvering i Anden Verdenskrig. Stadig, så mange år efter, kommer fortsat sorte kapitler frem og bliver enten forsvaret eller fortiet af det officielle Danmark.
Derfor kæmper de overlevende modstandsfolk stadig, trods deres høje alder, og derfor kræver unge stadig en ordentlig forklaring på, hvordan sådan et væsen som Hitler bliver skabt og ikke mindst hvordan man bekæmper det i tide. Derfor markerer vi og hylder de sande frihedskæmpere - dengang som nu, 4. maj i år, trods alder og nægtet økonomi fra den officielle pulje.
Kommunisterne, der sammen med andre deltager aktivt i kampen mod fascisme, racisme og fremmedhad, vil netop lære af historien, dens mekanismer, dens væsen og dens udspring.
Heldigvis har mange modstandsfolk skrevet deres oplevelser ned, eller brugt skønlitteraturen og den politiske analyse, som for eksempel Hans Scherfig.
Læs i dag hvad han skrev om Adolf Hitler i Land og Folk i 1974.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278