Man kan undre sig over, at udvisning til Tyrkiet i sig selv er en straf
af Kjeld Thomsen og Per Hansen, København
Nej, det handler ikke om Hitlers undergang, men snarere om partiet Enhedslistens. Endnu en gang gør partiet sig stor umage med at finde en umulig sag at forsvare.
Det drejer sig ikke om mere væsentlige sager, så som det forestående valg om EU-traktaten, men derimod at forsvare Currás drabsmænd, fætrene Hizir og Ferhat Kilic.
Skoleborgmester Per Bregengaard forsvarede ivrigt fætrene, da de blev dømt. På en måde er de jo også lidt af hans produkt: Som skoleborgmester i København går han varmt ind for den to-sprogede undervisning, med det resultat at op mod halvdelen af indvandrerbørnene ender som funktionelle analfabeter. Herfra og til sociale problembørn er der ikke langt.
I Folketinget er Enhedslistens ordfører, Line Barfod, den eneste retspolitiske ordfører, der protesterer mod udvisningen af fætrene. Man kan undre sig over, at udvisning til Tyrkiet i sig selv er en straf. Hvad er der galt med Tyrkiet? Det er ansøgerland til EU. Så flertallet af EU-landene kan altså ikke se, der er noget galt med Tyrkiet.
Endnu en gang har Enhedslisten vist, at der er hårdt brug for fornyelse på venstrefløjen med et nyt parti, som kan bruge hovedet i stedet for en hvis anden legemsdel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278