EU får reelt den fulde lovgivningsmæssige og juridiske magt over de enkelte medlemslandes samfundsudvikling på alle betydningsfulde områder

af Lene Iversen, Esbjerg
I det forslag vi skal stemme ja eller nej til den 27. september er det klart formuleret (i artikel 6), at EU-retten har forrang for vores nationale lovgivning, altså Folketinget.
Det er også klart formuleret (i artikel 12, 13, 14), at der er områder, hvor Unionen har enekompetence og områder hvor Unionen deler kompetencen med medlemslandene, men 'at dele' kompetencen defineres ved, at medlemslandene kan få den, hvis Unionen ikke ønsker at have den.
Faktum er derfor, at EU reelt får den fulde lovgivningsmæssige og juridiske magt over de enkelte medlemslandes samfundsudvikling på alle betydningsfulde områder. Lige fra udenrigs- og forsvarspolitik til miljø- og forbrugerpolitik eller fra retspolitik til social- og arbejdsmarkedspolitik. Og i praksis, om vi må have kommunale busser eller kommunale skoler og børnehaver eller om hensynet til EU's indre marked kræver, at der skal kunne drives forretning og tjenes penge på disse opgaver.
Når vi skal til afstemning om EU-grundloven, er det dette vi skal forholde os til, dette som vil være bindende, hvis det bliver vedtaget. Hvad Folketingets aktuelle EU-tilhængere end har lavet af 'nationalt kompromis' er det blot et uforpligtende slag i luften. EU-grundloven er ikke en politisk aftale, men en centralistisk styreform, der bliver lovgivende, udøvende og dømmende magt for de tilsluttede lande.
Som ethvert andet demokratisk tænkende menneske ønsker jeg, at folkestyret i mit land udvikles og forbedres, ligesom det mellemfolkelige samarbejde mellem selvstændige stater bør udvikles til gavn for alle, også dem der er uden for EU.
Derfor, stem nej til EU-grundloven ved folkeafstemningen den 27. september, så det ikke bliver sidste gang, vi får mulighed for at gøre brug af denne ret.