Højt betalte professorer og andre ´eksperter´ varmer op til såkaldte ´velfærdsreformer´ - det vil sige nedskæringer på dagpenge, efterløn, hjemmehjælp og folkepension. Alt sammen med den begrundelse, at vi skal ´sikre velfærden´. Hvordan kan man sikre velfærden ved at skære ned på den?

fra bestyrelsen for Fagforeningen for Industri og Service Kbh. (3 F)
Forslagene bygger på myten om den voksende 'ældrebyrde'. Men problemet er ikke, at der bliver flere ældre. Hovedproblemet er, at arbejde, velfærd og formuer er så ulige fordelt.
Cirka 800.000 er udstødt fra arbejdsmarkedet. Cirka 250.000 ledige er i stand til at tage et job med dags varsel, men arbejdspladserne er der ikke. Og der bliver ikke flere arbejdspladser, fordi man forhindrer folk i at gå på efterløn eller skærer ned på dagpenge og andre overførselsindkomster.
Det reelle problem er, at vi har en regering, der skridt for skridt vil udhule velfærden gennem skattestop og skattelettelser. Regeringen går arbejdsgivernes ærinde. Der skal være en 'passende arbejdsløshed', det skal være skræmmende at være 'udenfor'.
Vi må derfor advare arbejderpartierne imod at gå ind på disse forslag.
Sålænge vi har et arbejdsmarked, der hvert år presser nye tusinder ud i passiv forsørgelse, lige så længe er der brug for gode, kollektive velfærdsordninger. Disse mennesker skal have anstændige levevilkår, hvilket blandt andet indebærer, at deres indkomst fuldt ud reguleres i takt med den almindelige lønudvikling.
Hvad efterlønnen angår, så skal den ikke forringes yderligere. Hvem skal vurdere, om vore medlemmer er 'tilstrækkeligt nedslidte' til at gøre brug af en ordning, de selv har været med til at spare op til? Ordningen skal forbedres, og igen gøres til en kollektiv ordning, hvor efterlønsbidraget er en obligatorisk del af a-kassebidraget.
Danmark er et af verdens rigeste samfund. Vi har råd til velfærd - vi har ikke råd til at lade være!