Skønt ikke den højere dialektik eller mangel på samme - så et par ord om valg, vælgere og videre bevægelse

af Christian Toubro, medlem af KPiD, Viby J.
Valget i begyndelsen af sidste måned var ikke entydigt sort, skønt krigsmageren Fogh - europaten - fik lov at fortsætte.
Nærmere granskning viser interessante forskydninger i et samfund, der er blevet bombarderet fra medieside og kapital og EU til at makke ret.
Kristendemokraterne, der havde hugget vores K, kunne ikke mønstre stemmer nok - CD blev udslettet - Minoritetsfolkene ligeså Fremskridtspartiet er ikke længere. Venstre gik tilbage i størrelsesorden med Socialdemokraterne. Konservative fik et par ekstra mandater til supplement for anløbne ditto.
Radikale fik mange stemmer på en flig af deres politik - glemt for en stund var en asocial økonomisk politik til fordel for nogle ægteskaber. Glemt var et topstyret engagement i såvel EU-projektet og krigen i Irak.
SF fik en kindhest og katteslagsmålet blandt akademikere og halvstuderede røvere er i fuld gang.
Og Socialdemokratiet vælger mellem to næsten identiske og glatte akademikere med sympatiske men chanceløse jokere ude på sidelinjen. Nogle hæderlige undtagelser kom ind for partiet - vil de stå fast som en Hardy Hansen? Næppe.
Enhedslisten, som mange af dette blads læsere formentlig har stemt på, er klar til analyser og spørgsmål - med forventelige embedsmandssvar til følge og vel - alt andet lige ikke ret meget andet. Noget stormløb - noget dristigt tror jeg ikke er i vente. Men fremgangen, især blandt de unge, var løfterig og viser mulighederne for bevægelse
Og selvom LO snorksover er der røre ude omkring - i visse forbund - i fagforeninger og folkelige organisationer og ikke mindst søster og bror imellem.
Der manglede i koret om halvtredsører en klar røst for arbejde, fred og socialisme - for folkemagt mod pengemagt.
Det danske folk blev som før spist af med smalkost, som det ikke engang er sikker på at få.
Der er mere end nogensinde brug for et bredtfavnende kommunistisk parti baseret på ægte demkratisk centralisme - på teorien som den har udviklet fra de gamle og gennem hårde kampe frem til nu og ikke mindst gennem ærlig og fremadrettet handling.
Historien viser at røre i folket kan skabe underværker og dette år vil først og fremmest stå i Folkeafstemningen om EU-Grundlovens tegn. Vi må rette ind efter det bredt, fordomsfrit og efter min mening slå fast at en folkepartistisk arbejdsmands nej fra Skjern er ligeså godt som en magister i Ålborgs. Det viser EF og EU-kampene
Bredde, bredde og atter bredde.
Får vi nej'et i hus vil det afsløre de mange euro-partier og give almindelige mennesker et løft i selværd overfor mange års fornedrelse og ydmygelse af sjakket af stort set gustne typer på Christiansborg.
Samle underskrifter skulle nok være muligt - det har kommunsister klaret før under vanskeligere betingelser. At samle de kommunistiske kræfter til en liste, skulle heller ikke være umuligt, og nu er bogstavet K vel ledigt.
Den igangværende diskussion mellem kommunister er ikke dybt spændende efter min ringe mening - praksis må vise hvem der vil, og hvem der ikke vil - man kan diskutere fra nu af og til dommens dag, mens det ramler om ørene om en med social elendighed, selvmordJ, arbejdsløshed, forskelsbehandling og ikke mindst snedige EU-projekter som for eksempel strukturomlægning helt i EU's ånd - næsten forbigået af de samvirkende folketingspartier og dog en voldsom og dybt udemokratisk komplet omlægning af Danmakskortet.
Kommunister har nu som før ingen knive i ærmet. Spiller med åbne kort - thi kampen for menneskehedens frigørelse, for det at vi måske i vores levetid skal opleve at yde efter evne og modtage efter behov, gør os bløde og hårde/konsekvente på en og samme tid.
Siden oprettelsen af det kommunistiske parti i Danmark har tusinder ofret og ofret - liv, arbejde, tid - og det vil vi gøre igen og igen om nødvendigt
Reelt må det være - for en akse i arbejderklassen og almindelige menneskers kamp og virke er der nu, som i snart hundrede år, brug for - det ændrer ingen massiv hetz eller vildskud.
Som lyset og mørket er hinandens betingelse, er produktivkræfternes rasende udvikling nok et farvel til noget men goddag til noget andet - objektivt, men også med den revolutionære fortrops voksende indsats subjektivt.
Vi lever i et land, hvor først og fremmest arbejderklassen har tilkæmpet sig en række demokratiske og sociale og kulturelle positioner - det er ikke givet fra gud, men resultat af tusinders arbejde - ikke mindst kommunisterne.
Nogen faldt fra - nogen vil efter underdrejethed komme igen - nye vil finde vej - mulighederne er der.
Mørkemænds tale om fascisme er undervurdering af det levende Danmark - af det danske folk, der som de fleste folk her på kloden har stået meget igennem
Troen på mennesket, det virkende menneske her og overalt, er så vigtig for et fortropsparti. Kontakten med det levende liv er ligeledes vigtig for at kunne navigere i klassekampen.
Demokratisk centalisme og et fornuftigt program - og en praksis der rækker ud og ind og frem som da DKP i 1976 vedtog sit program, der stadig rummer en række brugbare elementer, for den der kan læse uforstyrret og fordomsfrit
Det er vigtige brikker frem til det, der kan og vil komme med en naturlovs givne lovmæssighed. En sikker, fredelig og social verden - herunder også vores lille plet.
At komplicere tingene unødigt er ikke arbejdspladserne og de folkelige organisationers måde at gribe tingene an på.
Som gammel tillidsmand og med tillidshverv i store interesseorganisationer oplever jeg, at det er enhedsarbejdet på et redeligt grundlag, der er i højsædet Det og aktionenheden på et bredt grundlag - aktuelt for et nej den 27. september - må gælde på alle planer, hvis redeligheden er til stede
Altså nogle tanker om valg og valg - dialog er velkommen, ja nødvendig for at komme videre jævnfør den gode gamle dialektik.