Forsvaret af Cubas ret til fred og national selvbestemmelse bør blive synlige paroler på demonstrationerne lørdag den 19. marts - på toårs-dagen for starten på krigen mod Irak.
af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Forsvaret af Cubas ret til fred og national selvbestemmelse bør blive synlige paroler på demonstrationerne lørdag den 19. marts - på toårs-dagen for starten på krigen mod Irak.
Det er en alvorlig tid for Cuba.
Cubanerne har ikke tradition for at råbe 'ulven kommer' hvert andet øjeblik. I det seneste år har vi imidlertid hørt den cubanske regerings repræsentanter og nogle af de cubanere, som Dansk-Cubansk Forening arbejder konkret sammen med advare om, at et amerikansk militært overfald på Cuba er en reel fare, som Cuba forholder sig til.
Alt andet ville også være letsindigt. Der er udtrykkelige udtalelser fra USA's øverste ledere, som direkte truer Cuba. Den nu tidligere udenrigsminister Colin Powell har ledet en kommission, der i maj 2004 barslede med den hidtil mest aggressive plan vendt mod Cuba. Vi kender kun den offentlige del og den kommer helt tæt på et voldeligt angreb på Cuba, så kan man selv tænke over, hvad der står i den hemmelige del.
USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld blev for nogle måneder siden spurgt om USA havde planer om at angribe Cuba. Hans svar var: 'Nej, ikke lige nu!'.
Under valgkampen op til præsidentvalget i USA den 2. november - ja lige præcist dagen før valget var George W. Bush på en sidste runde valgkampagne i 'swingstaten' Florida. Det stor nærmest klart, at den kandidat, der vandt Florida ville blive USA's præsident. Her i Florida lever de fleste af de rige eksilcubanere, som både betaler for terrorangreb mod Cuba, og som betaler millioner i støtte til amerikanske politikere og præsidentkandidater. Under sit møde i Florida satte Bush trumf på: Stem på mig og inden et år sidder Fidel Castro ikke ved magten i Cuba, lovede den gale mand!
Truslen mod Cuba blev igen bekræftet i januar måned, da USA's udenrigsminister Condolezza Rice under høringer i Senatet understregede, at Cuba er blandt de lande, som USA 'se på med stor bekymring'. Rice udvidede nærmest den såkaldte 'ondskabens akse' (Irak, Iran og Nordkorea) med Cuba, Syrien, Zimbabwe og Belarus.
Der eksisterer en særdeles reel trussel om et militært angreb mod Cuba i løbet af 2005.
Cubanerne ruster sig politisk og militært. I december 2004 svarede de så at sige igen på Bush's provokation i Florida den 1. november. Cubanerne gennemførte en ugelang militær forsvarsøvelse 'Bastion 2004'. Over fire millioner cubanere var med i øvelsen, som skulle træne og demonstrere Cubas forsvarsberedskab. Alle i Cuba skal vide, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af et overfald. Alle skal træne, hvordan de udfylder deres post i systemet med 'produktion og forsvar' i tilfælde af en krig. Cubas militære koncept med 'hele folkets krig' er blevet udviklet, trænet og forfinet over mere end 20 år.
Den bedste måde at undgå en krig på er at gøre det klart for fjenden, at han ikke har en chance for at vinde. Cubas forsvarsvilje burde få USA til at tænke sig om en ekstra gang.
Bevægelse imod vanvid
Cubas venner i verden spiller en betydelig rolle. Vi er mange. Denne globale bevægelse - og som en lille brik i denne, Dansk-Cubansk Forening, samt de faglige, de kulturelle og alle mulige andre venner, som Cuba har i Danmark - bør anstrenge sig til det yderste for at styrke solidariteten med Cuba i denne situation. Det skal være med til at fratage USA lysten til at overfalde Cuba og det skal konkret fratage en dansk regering lysten til at støtte et sådant vanvid.
Det kan være nyttigt at erindre sig, hvad formanden for Byggefagenes Samvirke Anders Olesen sagde på den faglige Cuba-konference den 30 oktober 2004: 'Jeg er enig med Prada (Cubas repræsentant i Danmark), når han siger, at USA står klar til et angreb på Cuba. Cubas sikkerhed afhænger fuldt og helt af; selvfølgelig cubanernes evne til at fastholde den proces, der er i gang, vedligeholde revolutionen. Det er det indre spørgsmål. Men udefra kommende trusler reguleres af om der er en tilstrækkelig stor solidaritet. Det øjeblik solidariteten er væk, det øjeblik befolkningernes opfattelse af Cuba er, at det er en diktaturstat, så vil det militære angreb blive sat ind, og en besættelse vil finde sted.'
EU-Danmark og Cuba
USA har lagt et voldsomt pres på EU-landene helt siden 1990 for at få dem aktivt med i blokaden mod Cuba. Med EU's 'fælles holdning' har alle landene i strid med FN-pagtens normer stillet krav til Cuba om politiske forandringer for at ville indgå samarbejds- og handelsaftaler. Det er i strid med FN-pagtens forpligtelse til alle lande om at leve sammen som gode naboer og respektere den nationale suverænitet.
EU undertegnede allerede under præsident Clinton den såkaldte 'fælles forståelse', som betyder at EU ikke gør indsigelser mod Helms-Burton blokadeloven, som er direkte i strid med international lov. Helms-Burton loven pålægger amerikanske datterselskaber i andre lande at følge amerikansk lov, og altså loven om blokade mod Cuba. International lov foreskriver at datterselskaber naturligvis skal følge lovene i de lande, hvor de ligger. Helms-Burton loven har meget alvorlige konsekvenser for Cubas økonomi og udenrigshandel. Den danske regering har hele vejen igennem aktivt bidraget til denne fjendtlige politik over for Cuba.
Med den højreorienterede Aznar-regering i Madrid fik Washington en aktiv og villig støtte. Det førte til, at EU i 2003 indførte egne sanktioner mod Cuba. Et af EU's helt uhørte sanktioner mod Cuba var at behandle 'oppositionen' i Cuba; altså de folk, som betalt af USA arbejder for at undergrave styret, samfundsordenen og demokratiet i Cuba, på lige fod med regeringens repræsentanter. Disse lejesvende blev inviteret til officielle arrangementer på EU-landenes ambassader i Havanna. Som konsekvens lagde Cuba det diplomatiske samarbejde med EU-landene på is.
Med socialdemokraten Zapateros magtovertagelse i Madrid er der sket en opblødning, og her i starten af 2005 har de fleste EU-lande stoppet med at invitere 'oppositionen' ind på ambassaderne. Cuba har herefter genoptaget et almindeligt diplomatisk samarbejde med landene.
Aznar var sammen med Blair og Fogh Rasmussen USA's mest aktive støtter i Europa. Det gælder med hensyn til krigen mod Irak og det gælder i forhold til fjendtligheder mod Cuba. Den spanske befolkning satte Aznar på porten. Endnu mangler Blair og Fogh at opleve den samme folkelige afvisning af deres politik.
Trods forbedringerne i forholdet mellem EU og Cuba må vi ikke tro, at EU-landene, herunder Danmark, har opgivet sin støtte til de undergravende kræfter og har til sinds at respektere det socialistiske Cuba. De giver sig kun så langt Cuba kan tvinge dem, og så langt som Europas og Danmarks befolkning kan presse dem.
Lad Irak og Cuba få fred
Det er i denne forbindelse værd at notere, at modstandsbevægelsen i Irak har stukket en kæp i hjulet på Bush-regimets drøm om en hurtig sejr. Det vil formodentligt underminere noget af USA's sejrsikkerhed og arrogance. Men vi skal ikke bilde os ind at USA's vanskeligheder i Irak sikrer Cuba eller andre lande mod at blive udsat for et militært angreb.
Antikrigsbevægelsen i Danmark bør tage forsvaret af Cuba på dagsordenen. Forsvaret af Cubas ret til fred og national selvbestemmelse bør blive synlige paroler på demonstrationerne på lørdag den 19. marts - på toårs-dagen for starten på krigen mod Irak.
Dansk-Cubansk Forening afholder sin årlige generalforsamling i morgen, lørdag den 12. marts kl. 13 i Kulturhuset på Kapelvej 44, København N.
Ti år siden Fidel Castro talte i København
I dag den 11. marts er det ti år siden Cubas præsident Fidel Castro holdt tale til tusinder af tilhørere i Falconercentret i København. Folkemødet i Falconercentret blev holdt i forbindelse med at Fidel Castro deltog i FN's topmøde om social udvikling, som Danmark var vært for.
Fidels Castros tale på topmødet og på folkemødet - med en aktuel prolog af Cubas repræsentant i Danmark, Pedro P. Prada, kan bestilles hos Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, 2200 København N. Email: cubavenner@dbmail.dk
Samme sted kan man bestille en dvd med Fidel Castros tale - live i Falconercenteret for ti år siden, samt en del af kulturprogrammet. (Pris 100 kr.).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278