Kvindernes rettigheder er en af de rigtig store tabere i EU-monopolernes magtspil

af Britt Dahl Andersen, medlem af KPiD Horsens
I går var det 8. marts - Kvindernes Internationale Kampdag - er den et stykke historie i dag?
Medierne har, den sidste del år, haft travlt med at erklære kvindekampen for et stykke uddødt Danmarks historie. Den er slut, færdig, overstået, ingen gider hører om den - og slet ikke de unge. På samme måde som arbejderklassens kamp er erklæret for uddød - eller kommunismen, hvis nekrolog er skrevet igen og igen - alligevel er vi spillevende ude i virkeligheden, som medierne forvrænger.
Kvindernes kamp er en del af arbejderklassens kamp for sine rettigheder, frigørelse og et bedre liv. Vi må slås.
Trods pasningsgaranti slås kvinder landet over for at få en plads til deres børn. En plads under ordentlige forhold og til en pris der kan betales. Lad os se om de gyldne valgløfter indfries.
Arbejdsløse kvinder med små børn har sværere ved at komme i arbejde end kvinder uden. Hvorfor? Blandt andet fordi antallet af vuggestuepladser er faldet i forhold til antallet af børn. Når børnene ikke kan blive passet, tvinges mor til at opgive sit arbejde. I den situation tilbydes tilskud til ung pige i huset (eventuelt tvangsaktiveret) til de rige. Til arbejderkvinderne tilbydes orlov, som jo er bedre end helt at miste dagpengene, da man ikke står til rådighed for arbejdsmarked uden børnepasning.

Arbejdsløshed
Kvinderne har i forvejen forsat rekorden i arbejdsløshed uanset om de har børn eller ej, ligesom rækken af øvrige negative rekorder, når det gælder løn og arbejdsforhold, også indehaves af arbejderkvinderne. Hele det såkaldt tredje arbejdsmarked, der er en særlig form for arbejdskraftreserve på discount, domineres i høj grad af kvinderne. Vi har brug for en klassekampslinie for arbejderkvindernes krav.
Vi har en ligestillingsminister, der skal give kvinderne rum på arbejdspladserne. Der er bare ingen handling bag. Kvinder er underrepræsenteret på samtlige topposter.
* Blandt ministrene udgør kvinder en stadig mindre del.
* Kun ni procent af borgmestrene og syv procent af amtsborgmestrene er kvinder.
* I de 19 største børsnoterede virksomheder i Danmark udgør kvinder kun cirka syv procent af de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og der sidder i alt kun to kvinder - svarende til fem procent - i direktionerne.
* Cirka 35 procent af de danske dommere er kvinder, og i Højesteret udgør de kvindelige dommere kun 20 procent.
* Syv af de 19 LO-forbund har flest kvindelige medlemmer, men kun to forbund har kvindelige formænd.
Sådan står det til med ligestillingen.

Modstandere af EU
Trods millionbudgetter fra regeringens og EU-kommissionen side til årelang propaganda om Eurolands velsignelser er flertallet af kvinderne fortsat EU-modstandere. Og med god grund. For kvindernes rettigheder er en af de rigtig store tabere i EU-monopolernes magtspil.
Den nordiske velfærdsmodel, der var med til at sikre, at kvinderne i så stort omgang kom ud på arbejdsmarked, er gennemhullet som en si. Skudt i sænk af EU-liberalisering, hvor enhver må klare sig selv. Kvindernes forsatte krav om arbejde, fred og frigørelse står i direkte modstrid til alt hvad EU - det kommende Europas Forenede Stater - står for. Det er afgørende at slås for, at Danmark kommer ud af EU. Og at vi til den kommende afstemning stemmer klart nej til traktaten.
Der eksisterer ikke en stærk kvindeorganisation. Kvindebevægelsen har - ligesom klassekampen - sine op- og nedture, dens kamp mellem de forskellige politiske linier. Spørgsmålet om organiseringen af kvindekampen trænger sig på. Kvindekampen og kampdagen 8. marts er fortsat brændende aktuel. Kvindekamp er klassekamp - klassekamp er kvindekamp