23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nedlæg VTS-Storebælt.

Nedlæg VTS-Storebælt.

Onsdag, 09. marts, 2005, 00:00:00

Set i lyset af sidste uges alvorlige kollision mellem Vestbroen og coasteren ´Karen Danielsen´, hvor en uheldig kombination af alkoholindtagelse samt en utilgivelig uopmærksomhed fra de skibsføreruddannede ansatte på trafikovervågningssystemet i området, må den eneste løsning for at forhindre lignende uheld simpelthen være at nedlægge VTS-systemet permanent

af Kresten Hjelm Pedersen, Hals
Det vil alt andet lige gøre samtlige vagthavende navigatører om bord i de gennemsejlende skibe mere opmærksomme på sejladsen gennem Storebælt.
Jeg ved godt, at sådan et forslag umiddelbart vil udløse ramaskrig af de helt store dimensioner, men man havde faktisk samme diskussion og problemstilling i forbindelse med færdiggørelsen af Øresundsbroen.
Dengang sendte de ansatte på VTS-Øresund kilometervis af faxer ud til de gennemsejlende skibe for at få dem til at dokumentere, at man som navigatør i skibene fortsat ønskede at have overvågningssystemet til rådighed.
Jeg ved ikke lige, hvor mange positive tilkendegivelser man modtog i den forbindelse, men enden på det hele blev i hvert fald, at man nedlagde systemet.
Et af argumenterne for nedlægningen var netop, at tilstedeværelsen kunne skabe en misforstået tryghed til fare og risiko for både skibene, broen og miljøet.
Man var altså bange for, at systemet skulle blive en 'sovepude' for de vagthavende navigatører.
Jeg vil på ingen måde give de ansatte på VTS-Storebælt skylden for kollisionen, for de har forhåbentligt gjort, hvad de evnede i den givne situation, men det er efter min mening både dybt beklageligt og forbavsende, at ulykken i det hele taget kunne ske alt taget i betragtning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp