23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi har ingen tid at spilde

Vi har ingen tid at spilde

Fredag, 04. marts, 2005, 00:00:00

Det er tid for alle gode kræfter at samle sig lokalt for at organisere arbejdet op til folkeafstemningen den 27. september

af Peter Mikkelsen, Rødovre
Der er god tid til at diskutere 'Traktat om en forfatning for Europa'. Et halvt år. Dog går det halve år henover en sommerferie, der normalt ligger al seriøs politisk debat øde. Lad denne debat blive undtagelsen.
De spanske vælgere har stemt. 75 procent af de 42 procent spanske vælgere stemte ja til EU-forfatningen. Hvis de gjorde det, fordi de havde læst traktaten og oprigtigt tror på, at 'de europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier'; ja, så havde det været en afstemning af betydning.
Mon ikke det nærmere var et ja til fortsættelse af enorme økonomiske tilskud, som Spanien har modtaget siden medlemskabet i 1986?
EU-forfatningen vil ændre de politiske spilleregler i Spanien som i Danmark fundamentalt. Holland skal stemme den 1. juni i år. Frankrig skal formodentligt stemme i slutningen af maj. England skal også til folkeafstemning.
Et enkelt land kan efter traktatens bogstav standse udviklingen. Men tør vi tro på det. Sporene skræmmer.
EU-forfatningen vil styrke og traktatfæste neo-liberalismen, stille krav om militæroprustning og flytte endnu mere demokrati væk fra borgerne og ned i lukkede korridorer i Bruxelles.
Derfor er det tid for alle gode kræfter at samle sig lokalt for at organisere arbejdet op til folkeafstemningen den 27. september.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp