Det lyder smukt at gøre noget for de bogligt svage unge. Men mesterlæren ligner erhvervsuddannelser med a-, b- og c-uddannelser

af Claus Andersen, Århus
Regeringen ønsker at genindføre mesterlæren og baggrunden er, at hver tredje unge i dag dropper ud af erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er blevet for teoretiske, og er især et problem for bogligt svage unge og unge med indvandrerbaggrund. Men er det ikke gammel vin på nye flasker?
I dag er der allerede en vekseluddannelse mellem skole og mester, hvor lærlingen har en kontrakt med en mester. Unge kan arbejde ude på virksomhederne i op til et halvt år, før de behøver at komme på skolebænken, og med forpraktik kan de unge arbejde op til et helt år. Ikke mange gør det, for arbejdsgiverne ser helst, at de unge først har været på skolebænken.

Mesterlæretilskud
Er arbejdsgiverne villige til at oprette de nødvendige lærepladser? Skolepraktikpladserne er jo beskåret fra 5000 til 1200 årlige pladser uden de er erstattet af rigtige praktikpladser.
10.000 unge søger nu forgæves efter en praktikplads. 1000 er helt på vej ud af uddannelsessystemet, fordi de ikke kan få en skolepraktik. Mesterlæren vil kræve endnu mere ansvarlighed fra virksomhederne. En ansvarlighed vi altså endnu ikke har set, og vel ikke ser før der følger et praktik- eller mesterlæretilskud i halen på den unge.
Hvordan sikres det faglige og pædagogiske niveau? Skal virksomhederne sende svende på praktiklæreruddannelse? Det kan være svært for især små virksomheder at tage lærlinge på de nuværende præmisser. Tempoet er presset, svendene ofte på akkord og svære at motivere.
Alle ville have fordel, hvis svendene fik et vederlag for at oplære lærlinge. Under kyndig vejledning får arbejdsgiveren en ekstra arbejdskraft, og den unge får en kompetent uddannelse.
For år tilbage havde pædagoguddannelsen en god løsning. Studerende fik SU, og når de var i praktik fik praktiklæreren et praktikundervisningsvederlag. Den idé ødelagde Schlüter-regeringen. Nu skal den studerende med en praktikløn være billig arbejdskraft og erstatte en fastansat på perioder af et halvt år med deraf følgende hyppige udskiftninger. Utrygt for både studerende, arbejdsgiver, forældre og børn.

Spring hvor gærdet er lavest
Regeringen kunne oprette en fælles uddannelsespulje, som arbejdsgiverne skal betale til. Den skal træde i stedet for lærlingeløn og sikre de nødvendige praktikpladser og en ordentlig uddannelse til virksomhedernes fremtidige medarbejdere.
Mesterlæren ligner endnu en skjult besparelse på erhvervsuddannelserne, hvor der allerede er sparet en halv milliard. Vil mesterlæren nedprioritere de almene fag som undervisning i for eksempel dansk, engelsk og samfundsfag? Vi ved at hver femte elev, der forlader folkeskolen, har så dårlige læsefærdigheder, at de ikke kan klare en erhvervsuddannelse, og vi ved at almene fag er vigtige i et globaliseret og bogligt orienteret videnssamfund med større og større krav om kulturel, social og international forståelse.
Lærlinge må derfor stadig på skolebænken og også i boglige fag. At der er et problem, løses jo ikke ved at springe over, hvor gærdet er lavest og fjerne de boglige fag. Undervisning må foregå på præmisser, der imødekommer elevernes behov og løfter og styrker den selvtillid og det selvværd, som mange af dem har fået knækket i opvækst og skoleforløb. En sådan undervisning betyder også, at der skal tages hensyn til forskellige slags læsehandicap, samt sociale- og følelsesmæssige problemer og handicap.
Der må undervises efter principper, der kan kompensere herfor og give eleverne tro på, at de kan og dermed genfinde lysten til at lære. Det kommer ikke af tvang, udnyttelse og nedværdigende omtale af de unge, deres familier eller deres lærere, men af uddannelse, oplysning og ikke mindst de nødvendige ressourcer til uddannelse. Vi må sikre, at uddannelserne kan bruges mange steder og også i fremtiden. En for smal uddannelse risikerer at medføre et massivt behov for efteruddannelse ved senere jobskift.
Det lyder smukt at gøre noget for de bogligt svage og unge med indvandrerbaggrund. I dag har vi allerede de korte erhvervsrettede uddannelser. Mesterlæren ligner gammel vin på nye flasker og alfabetiske erhvervsuddannelser med a-, b- og c-uddannelser.