Masseprotesterne og Babuschka-revolution

⎙

Onsdag, 23. februar, 2005, 00:00:00

Forrige lørdag var der protestdemonstrationer i mere end 70 byer spredt ud over hele Rusland fra Sankt Petersborg over Sibirien til Kamtjatka i øst.

af Ole S. Larsen, Göteborg
Forrige lørdag var der protestdemonstrationer i mere end 70 byer spredt ud over hele Rusland fra Sankt Petersborg over Sibirien til Kamtjatka i øst.
Mere end 300.000 mennesker deltog i lørdagens demonstrationer mod den liberale regerings angreb på de 'socialistiske velfærdsgoder'.
Nytåret betød afskaffelsen af en række velfærdsgoder i form af gratis rejser, rabat på medicin og reducerede boligudgifter for blandt andre pensionister og handikappede.
Lov nr. 122 er en liberal reform, som betyder det russerne kalder monetarisering af velfærden og loven har ført til omfattende protester og demonstrationer over hele Rusland.
Nytåret og julen er uden tvivl en festlig tid i Rusland, men for de 40 millioner mennesker, som de liberale reformer rammer, betød nytåret et drastisk fald i velfærd, for ved årsskiftet trådte en lov i kraft, der betyder at pensionister, handicappede og krigsveteraner ikke længere har ret til de 'kommunistiske velfærdsgoder' fra Sovjettiden som for eksempel gratis offentlig transport, kurophold samt billigere el og medicin.
Putin-regeringen vil afskaffe disse velfærdsrettigheder og erstatte dem med et kontanthjælps-system - man taler om monetaritza (monetarisering). De folkelige demonstrationer retter sig mod Putin-regeringens liberale reformer Og på massemøderne mod reformerne kræves præsident Putin og hans regerings afgang.
Demonstrationerne støttes af kommunisterne og andre venstrefløjsorganisationer.
Organisationen bag mange af lørdagens demonstrationer var 'Rådet for samfundssolidaritet' hvor den faglige landsorganisation FPR, selskabet 'Memorial', en række rettighetsorganisationer samt Jabloko, Pensionistpartiet og Zjuganovs socialdemokratiske kommunistparti indgår.
Enkelte afdelinger af regeringens og præsidentens eget parti, Det Forenede Rusland, sluttede sig til protesterne.
I fjernøsten demonstrerede 8700 mennesker på 46 steder, oplyser Interfax. Blandt andet deltog 1200 på Sachalin, 3600 i Birobidzjan.
I Krasnojarsk deltog 3000, i Tomsk 2-3000. I Kemerovo afholdtes - med tanke på de 30 graders kulde dér - et protestmøde indendøre. I Ufa deltog 300, i Izjevsk og i Utmurtien 5000.
I Moskva på deltog 3000 i en demonstration på Kalugatorvet. Et stykke derfra stod politikeren Zjirinovskij og udelte 50-, 100-, 500- og 1000 rubelsedler til folk for at trække opmærksomheden væk fra protestmødet.
Zjirinovskij's Liberaldemokrater (Ldpr) - som efter danske forhold vil være en blanding af Venstre og Kjærsgaards Folkeparti - støtter monetariseringsreformen, den såkaldte lov 122, men kritiserer visse detaljer.
Senere på dagen gennemførtes en større demonstration med angiveligt 40.000 deltagere til støtte for Putin-regeringens montariseringsreform. Den blev beskyttet af mere end 4000 militsbetjente og 1500 egne vagter.
Udenfor Moskva var de største protester i Kirov oblast*, hvor 6.200 deltog og i Moskva och Saratovs Amt hvor henholdsvis 12.700 og 12.300 deltog.
Ialt overvågede 20.000 milits-betjente lørdagens demonstrationer, fortæller gazeta.ru.
Danmarks Radios Orienterings medarbejder Brita Kvist fortalte allerede i januar om at: 'De russiske pensionister er rasende. De banker på gryder og truer billetkontrollører, så de må have politibeskyttelse. Det er slut med at køre gratis med bussen og få gratis medicin, hvilket har resulteret i de mest omfattende sociale uroligheder i Rusland under præsident Putin.'
Man talte om Babuschka-revolutionen - idet det især er Ruslands stærke kvinder i bedstemorsgenerationen, som har været dominerende i protesterne.
Men hvis velfærden skal sikres og de liberale reformer afvises må endnu bredere lag - især de de producerende lag - minearbejderne, fabriksarbejderne og arbejderne i transportsektoren trækkes ind i protestbevægelsen. Først da har den en chance for at sætte en stopper for de liberale reformer, som russerne kæmper mod.
'Disse reformer kommer enten fra en præsident som er en fjende eller en præsident som er dum', stod der på en transperant i en af demonstrationerne.
De landsdækkende protester og civile ulydigheds-aktioner mod reformerne tog for alvor fart efter nytår, og de har tvunget regeringen til at uddele ekstra penge til de grupper, som vil miste hævdvundne rettigheder som gratis kollektiv transport og medicin.
I Sankt Petersborg angreb demonstranter - som en søndag i januar havde blokeret trafiken på Nevskij prospekt - formanden for det lokale udvalg der har ansvaret for arbejde og sociale spørgsmål, Aleksandr Rzjanenkov.
Rzjanenkov var kommet til et møde, og forsøgte at forklare den dybere mening med 'reformen', men blev piftet ud og jagtet helt op til Jekaterina-Haven, hvor politifolk reddede ham fra de vrede pensionister.
I Stavropol blokerede demonstrerende pensionister alle gennemfartsveje og kræver at få retten til gratis kollektivtrafik og fri telefon tilbage.
Også i fire andre byer omkring Moskva - Krasnogorsk, Balasjicha, Troitsk og Chimki - var der protester med ialt cirka 2000 deltagere.
I Kazan, hovedstaden i Tatarstan, blev hovedgaden lukket af cirka 300 mennesker, fortrinvis pensionister, beretter polit.ru den 16. januar.
Protesterne har fået regeringen på et taktisk tilbagetog.
Finansminister Aleksej Kudrin bad om undskyld for følgerne af de sociale reformer, som har rejst protester over hele landet. Også præsident Putin har kritiseret 'måden', som reformen er gennemført på, blandt andet forsinkelser af kontant-udbetalingerne til de mennesker, som er blevet frataget deres velfærdsrettigheder.
Ifølge den liberale avis Moscow Times har regeringen 'fundet' fire milliarder dollar - over 20 milliarder koner - til ekstrahjælp og forhøjelse af pensionerne og den liberale avis frygter at: '.. disse og andre demonstrationer kan tyde på en genoplivelse af gade-protest kulturen fra 90`erne'.
Men regeringens 'indrømmelser' har ikke stoppet de folkelige protester. De fortsætter, og selv de udenlandske korrespondenter har opdaget, at protesterne har skadet Putin's popularitet.
Forrige torsdag blev endnu en gruppe inddraget i protestbevægelsen, da arbejderne fra transport- og forsvarsindustrien deltog i demonstationer.
De kræver blandt andet højere løn og protesterede mod forhøjelse af prisen på benzin og andre brændstoffer.

195.000 har strejket i 2004.
Det Statslige statistikkontor meddelte at antallet af strejker er steget kraftigt i Rusland. I løbet af de første ti måneder af 2004 blev der registreret 5918 strejker med 195.000 deltagere. De foregående tre år har antallet strejker ligget under 300 og deltagertallet har været under 15.000.
Sidste år var det lærerne, som gik i spidsen. 96 procent af strejkerne i oktober var på skolerne. Praktisk taget alle skoler deltog i efterårets strejker som fagforeningerne organiserede.
En af forklaringerne på stigningen er en mere præcis registrering af strejkerne, men det er ikke hele sandheden.
Ifølge forskningslederen ved ROMIR Monotoring, Nikolaj Popov, er det også vigtigt at forstå, at i fjor tøvede kollektiverne på arbejdspladserne med aktioner i venten på valgresultatet. Partierne lovede meget, men resultatet blev magert.
Oleg Sjein, som er deputeret i det russiske parlament Duma`en og en af lederne af fagforeningen Zasjtjita, mener at vi nu ser 'afslutningen på fem års social koma' og at strejkerne er et resultat af regeringen Fradkovs politik, som han betegner som 'total ligegyldighed overfor for det arbejdende folks interesser'.
Samtidig privatiserer Ruslands liberale kapitalist-regering stadig større dele af de offentligt ejede virksomheder.
Det russiske telefon-selskab Svjazinvest - som svarer til TeleDanmark, der blev privatiseret af Nyrup-Jelved regeringen - blev i august sidste år udbudt til salg. Ligesom den russiske stats 51-procent aktiekontrol over flyveselskabet Aeroflot skal sælges ifølge regeringens privatiseringsplan for 2005. Det statslige forsikringselskab Rosgosstrach er også blandt de 'objekter' som skal sælges.
I løbet af 2005 planlægger Putin-regeringen at sælge 560 statsvirksomheder.
Yderligere 1360 statsvirksomheder skal omdannes til aktieselskaber med sigte på salg, meddeler netavisen polit.ru

Mistillidserklæring mod regeringen
Regeringen overlevede en mistillidserklæring stillet af oppositionen torsdag 10. februar.
Men de fleste af Putin-støtterne i Duma'en afholdt sig fra at stemme - åbenbart i et forsøg på at distansere sig fra regeringen og de liberale reformer og på den måde afværge at blive ramt at den folkelige vrede, som er kommet til udtryk gennem aktioner og protester siden nytår.
Der er intet nyt i at russerne går ud i store demonstrationer. Minearbejderne og lærerne har tidligere vist deres kampvilje i strejker. Men protestbevægelsen i år har været udbredt i hele landet i alle guvernementer (~amter).
Allerede i oktober var der studenterprotester mod afskaffelsen af en række sociale velfærdsrettigheder. Da var beslutningen om afskaffelsen af en række sociale goder og deres erstatning med kontantudbetalinger blevet kendt, og det vakte udbredt debat og vrede i befolkningen.
Flere tusinde studenter demonstrerede udenfor regeringsbygningen mod 'kommercialisering' af uddannelserne.
Studenterne sagde 'Nej til betalt uddannelse - ja til sociale garantier'.
På det tidspunkt havde regeringen udarbejdet en 'liberal reform', der foreskrev overgang til kontantbidrag i stedet for fri adgang. Det er en reform, som kan resultere i at alle højere uddannelser bliver afgiftsbelagte.
Desuden mister studenterne de hævdvunde 'socialistiske velfærdsgoder' som gratis rejser, fri hospitals- og sundhedspleje samt visse feriegoder.
Avisen 'Moskovskij komsomolets' berettede om en undersøgelse af, hvordan det går med de velfærdsgoder, som visse pensionist- og invalidegrupper har, og som det siges er blevet overført til de regionale budgetter - altså amter og kommuner.
Mennesker som har disse velfærdsgoder - de såkaldte 'føderale velfærdsberettigede' er veteraner og invalider fra den Anden Verdenskrig, andre krigsveteraner (blandt andet fra Afghanistan), mennesker som blev fængslet af nazisterne som børn, mennesker som overlevede den tyske blokade af Leningrad samt andre invalider og syge efter atomkatastrofen i Tjernobyl. Af disse er det kun de første grupper som får en reel kompensation på 4500 rubel om måneden; resten får latterlige små bidrag.
For de såkaldte regionale velfærdsberettigede - det er mennesker som arbejdede bag fronten under den Anden Verdenskrig, arbejderveteraner og pensionerede militærfolk, rehabiliterede politiske fanger og personer, der er belønnet med medaljen for 'Moskvas forsvar' - mister i princippet alle goder, selv om man taktfuldt siger at de er 'overført' til de regionale budgetter.
Borgmesteren i hovedstaden Moskva, Luzjkov, lovet at de frie rejser for de mennesker, som tidligere har haft dette gode, skal fortsætte.
Men realiten er, at i Moskva-amtet, som er en relativ rig region, er de tidligere frie rejser blevet indskrænket til en 'kompensation' på 80-100 rubel om måneden, hvad der svarer til 8-10 lokale busrejser. Hvordan det går i Ruslands mindre velstående regioner er ikke svært at gætte.
På den måde bliver der længere tid mellem Babuschka's besøg hos børnebørnene.
I DR's Orientering blev den liberale avis Weekendavisens tidligere Moskva-korrespondent Anna Libak, interviewet den 20. januar om: 'Hvorfor 'reformen' er nødvendig.
For når man snakker om russisk økonomi, så bliver der altid nævnt det store overskud på budgettet og olien. Hvorfor har Rusland ikke råd til at lade de gamle køre med bussen?' spurgte DR's Brita Kvist Berlingske-journalisten Anna Libak. Hun svarede: 'Jamen det har de selvfølgelig også. For som du siger er Rusland et virkeligt rigt land.... så det er ikke fordi man ikke har råd til det.
Det er fordi Putin har en vision om at afregulere økonomien. Han er jo benhård liberalist. Det er i det lys det skal ses'.
Samtidig ved vi, at den økonomiske vækst i Rusland er blandt de højeste i Europa.
Og antallet af dollar-milliardærer overgås nu kun af to andre kapitalistiske lande - USA og Tyskland.
Noter: *oblast er en område-betegnelse: Større end kommunen, men mindre end amtet(guvernement).