Det er tydeligt, at en del af den fremgang, Enhedslisten har fået, er kommet fra SF, som gik klart tilbage. Tilbagegangen er fortjent

af Henrik Stamer Hedin, formand for DKP
Folketingsvalget gav betydelig fremgang til Enhedslisten, og det er meget glædeligt. Alle danske kommunister har bakket Enhedslisten op og givet den deres stemme, og mange har ydet en stor indsats i valgkampen. Det gælder både medlemmer og ikke-medlemmer af listen. Den indsats skal de have tak for.
Det er tydeligt, at en del af den fremgang, Enhedslisten har fået, er kommet fra SF, som gik klart tilbage. Tilbagegangen er fortjent. Med sin kovending i EU-politikken og sin tilslutning til EU-grundloven har SF bekræftet, at partiet i flyvende fart og med flyvende faner er på vej mod bunden af det skråplan, det altid har befundet sig på.
At Fogh-regeringen fik bekræftet sit mandat, er tragisk, og lover ikke godt for landet. Den dagsorden regeringen satte for valgkampen, var i enhver henseende under lavmålet. De afgørende spørgsmål Danmark står over for - det danske krigsengagement i Irak, EU-grundloven, hvis skæbne skal afgøres under ledelse af det Folketing, som nu er valgt, og regeringens omstridte kommunalreform med de store og negative konsekvenser den vil få - blev stort set ikke berørt.
Statsministeren kørte valgkampen som en personlig duel bygget op omkring underordnede spørgsmål og traditionelt valgflæsk, og heri fik han villig støtte af pressen, ikke mindst Danmarks Radio. På den baggrund er det ikke underligt, at Socialdemokratiet ikke formåede at bryde denne dagsorden, men partiet synes heller ikke at have forsøgt på det; man accepterede 'præsidentvalgmodellen', som ikke alene har gjort dette valg til et af danmarkshistoriens kedeligste, men også er undergravende for det danske demokrati.
Det er derfor både glædeligt, og vel ret beset også det mest interessante ved valgresultatet, at vælgerne protesterede mod denne forfladigelse af den vigtige politiske handling, som et folketingsvalg er, ved at lade begge de to store partier gå tilbage. Man må håbe, at ikke mindst medierne vil tage ved lære heraf.
Sidst, men ikke mindst, demonstrerede valget tydeligt, at det strategiske demokratiske alternativ, som skal til for at trænge det danske højre i defensiven, mangler. Det bliver de kommende års store opgave for venstrekræfterne, for Enhedslisten, for kommunisterne at formulere dette alternativ.