Nedenfor følger i korthed nogle af de programpunkter, vi vil gennemføre for indførelse af det definerede demokrati
af Erik Greve, Gilleleje
1. Hver borger har ret til cirka 2.000 m2 til bygning af bolig gratis. Det er borgeren, der ejer jorden, ikke staten.
2. Al pensionsindbetaling er skattefri. Ved udbetaling beregnes skat, ca. 15-20
3. Al uddannelse og hospitalisering er gratis, ligesom medicin er det.
4. I skat betales ca. 15-20 % af indkomsten. Der lægges 5 % til side til invalidepensionsforsikring (giver ca. 50. 000-70.000 kr. pr. måned resten af livet). 5 % lægges til side til pensionering eller mere. Og man kan låne sin egen pension i huset, hvor den så vil stå som første prioritet, rente og afgiftsfri.
5. Principielt skal man ikke pensioneres, men arbejde til man dør. Selvfølgelig kan man gå på pension, hvis man ønsker det.
6. Alle fængsler nedlægges. De indsatte bliver ødelagte ved indespærring og udskydes næsten altid af samfundet. I stedet skal indsatte undervises i, hvad samfundet går ud på. Ved tilbagefald til kriminalitet vi man antage, at individet er sygt eller endt i psykopati. Derfor må de være et sted, hvor de er uskadelige for andre og sig selv, og hvor der er gode omgivelser, arbejde og adspredelse.
7. Al reklame forbydes. Det giver fællesskabet ca. 200 milliarder om året. Alle ved jo godt, at kyllinger smager godt. Der er ingen grund til at spilde penge på det.
8. Der skal skrives en ny grundlov og presselov. Vi har brug for, at det er borgeren, der skriver i avisen og ikke politikere eller pressen.
9. Kongedømmet afskaffes. De øverste laver ingenting. Militæret, flåden og luftvåbnet nedlægges. Det har ingen brug for, og de forårsager kun ulykker, når de bruges.
10. Religion skal ud af samfundet. Der findes ingen guder. Dem, der fortsat vil underkaste sig en gud, må selv betale for det. Der bliver ingen ret til tiggeri og indsamlinger i kirker, som i øvrigt gerne ses nedrevet, da de ikke kan bruges til andet.
11. Folketinget nedlægges, og der indføres et direktørstyre udpeget af de 'vises' råd. Alle kan melde sig som deltagere. Der vælges mest på personer der kan administrere og herudover har gode evner til at inspirere.
12. Al ledelse af mennesket nedbrydes. Mennesket skal lede sig selv. Dvs. at man bekender sig til en stillingsbeskrivelse, som man så udfører med tilhørende ansvar til fast løn.
13. Inflationen afskaffes. Fællesskabet må ikke trykke flere penge end der er formue for. Fællesskabet og virksomhederne skal hverken give over- eller underskud. Virksomhederne kan ikke beskattes, ej heller ejere.
14. Børn skal vide, hvad meningen med livet er. Først vokser de op - herefter bygger de op, og endelig holder de det ved lige, de har opbygget. Børn er i øvrigt enestående som alle andre og en del af den øverste fødekæde.
15. Kærligheden er ikke så vigtig, den er jo gratis, man kan jo bare række ud efter den. Og fri os fra evighedssangerinder og filmskuespillere, der kun tilbyder drøm og gode ønsker. Dem kan man jo ikke leve af.
16. Vejrudsigter er for søens folk og piloter. Dem kan man få ved telefonopkald eller ved dataskærme. Vejret er, som det er, det kan man ikke gøre noget ved.
17. Arbejdspladserne ligger for det meste i byggebranchen, og der skal skønsmæssigt opføres 500-700.000 nye boliger á ca. 200-300 m2 evt. større eller mindre, afhængig af hvad man orker at holde ved lige.
18. EU, FN, Menneskerettigheder, Greenpeace osv. nedlægges - de virker ikke. Disse organer erstattes af et enkelt organ, således at man kan lovgive i henhold til individemes interesse.
19. Grundlovene skal indeholde regler for, hvad menneskene vil og ikke, hvad politikerne vil. Det går simpelthen ikke. Derfor skal demokratiet, friheden, ytringsfriheden, retfærdigheden, etikken og æstetikken etc. være defineret i den, således at vi ved, hvad vi taler om. Det er vigtigt, at psykopater ikke kan deltage i demokratiets opbygning. Revisorer skal holde hus med indbetalte midler til fællesskabet og politiets vigtigste opgave er at holde øje med politikerne, således at de kan fjernes ved uregelmæssigheder.
20. Arbejdstiden fastsættes til 5 timer i 6 dage om ugen, også af hensyn til børnene.
2 1. Told, moms, spiritus og cigaretafgifter m. v. falder væk. Gebyrer bibeholdes, når det er nødvendigt.
22. Professionel sport afskaffes. Det er ikke særlig interessant at se milliardærer spille om 50 millioner pr. kamp. Vi skal ikke være tilskuere til vort eget liv eller leve andres. Vi skal selv deltage, og det gælder alle, hvis vi vil have et godt liv. Underholdning skal være i familien, hvor børn og voksne kan underholde med musik, de selv har lavet, eller andet.
23. Arveloven, selskabsbeskatning og Karnovs lovsamling afskaffes.
24. Alle mennesker er smukke og intelligente, vel ikke for alle, men så må man jo vælge. Der er ingen grund til at dekorere sig til ukendelighed eller at fylde sig med lavendelvand - det hjælper ikke. Men at nette og vaske sig er en god ting.
Vil De vide mere kan De læse bogen 'Når friheden rasler med sablen og forslår - om stater uden målsætninger og visioner' af Erik Greve. Der vil De kunne finde de fleste svar. Ellers kan De ringe på tlf. 4557 0192.
I øvrigt er der ikke ret meget, der skal være forbudt, man må selv tage ansvar for sit liv. Eksempelvis skal cigaretter ikke fremstilles eller importeres til Danmark. Det er ikke meningen med livet, at man skal skrige sig til døde grundet røg - det er der ikke megen frihed i. Så ved vi jo godt, at mafiosoen opererer hist og pist - de skal blot uskadeliggøres. På den måde går problemet væk af sig selv.
En fest er i øvrigt ikke en fest, når der drikkes allehånde drikkevarer - man bliver kun dum heraf Man kan da ikke forbyde drikkeri, men det skal være en sjældenhed. Man skulle tro at sprut, cigaretter, sminke, stoffer og fodboldkampe var kultur med evighedssangerinder i front. Det er den ikke. Man skal lade mennesket være i fred. Og husk, at menneskets største ønske er at være ønsket, så hvorfor skal vi ikke stræbe efter det.
Stem på de definerede demokrater og få Dem et godt og rigt liv - det er befolkningen, der bestemmer, og deres ansvar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278