Under valgkampen er demokrati, menneskerettigheder og visioner for fremtiden af og til bragt ind i debatten

fra Aktive Modstandsfolk
Det kan være uvidenhed eller ulyst til at beskæftige sig med den mørke side af det politiske system, men i hvert fald har ingen udenfor modstandsfolkenes kreds rejst spørgsmålet om bekæmpelse af racismen og den ulovlig statsstøtte til opretholdelse og trivsel af det danske nazistiske parti under Jonni Hansen i Hundige.
Den antiracistiske FN-konvention blev vedtaget 20. november 1963 og ratificeret af Danmark i 1971. I konventionen hedder det umisforståeligt, at 'enhver bistand til racistiske aktiviteter, indbefattet finanisiereing heraf' er forbudt.
I Danmark er det blandt andet DNSB, det vil sige de danske nazister, som åbent spreder propaganda for fremmedfjendtlighed, jødehad og racisme. I deres program erklærer de åbent, at de ser det som deres opgave at 'videreføre og videreudvikle de tanker, som danner grundlaget for den af Adolf Hitler skabte National-Socialistiske Bevægelse.'
Ingen kan vel være i tvivl om, at racismen var en af de grundpiller, som bar nazismen, og som resulterede i en imperialistisk verdenskrig med over 50 millioner ofre, folkemord på modstandere og jøder og et smadret Europa.
Alligevel er Danmark så vidt vides det eneste af verdens lande, som officielt gennem økonomisk støtte på foreløbig over en halv million kroner opmuntrer og opretholder nazismen.
Den omhyggelige pleje af nazisternes velfærd står i skærende kontrast til den kendsgerning, at modstandsfolk og andre antifascistiske foreninger har fået reduceret eller direkte er blevet frataget tidligere naturlig støtte.
Netop her lige før Danmarks 60. befrielsesdag den 4. maj ville der være al mulig grund til, at politikere og ægte demokratiske kræfter tog denne sag alvorlig og satte punktum for den ulovlige støtte til nazisterne. Det skal være en menneskeret at være fri for nazismen.