Medierne har allerede valgt for befolkningen og kåret Anders Fogh Rasmussen som sejrherre.

af Jørgen Petersen, DKP/ML
Hvis man dømmer efter mediedækningen, så afholdes der præsidentvalg i Danmark den 8. februar. To personer soler sig i mediernes rampelys, som om de holdt landets fremtid i deres hænder.
Ja, valg og valg er egentligt så meget sagt, for medierne har allerede valgt for befolkningen og kåret Anders Fogh Rasmussen som sejrherre. DR2 har endog lavet den journalistiske nyskabelse i programmet Jersild og spin, at lade en borgerlig journalist vurdere valgkampens udvikling sammen med to tidligere spindoktorer, der begge har slået deres folder i stalden hos den borgerlige regering.
Og når man ved hvem der vinder valget, hvorfor så bruge seernes tid på at vurdere alle tabernes udspil. Konceptet er jo egentligt ganske enkelt og importeret fra Guds eget land.

Intet til de arbejdsløse
Med et valgprogram dybt plantet i den nyliberale politik og en regering, der bliver båret frem af medierne, har Socialdemokratiet haft svært ved at tage offensiven i valgkampen. Det er helt utilstrækkeligt at kræve en ny regering, hvis befolkningen ikke ser de store politiske forskelle.
Den borgerlige regering vandt det sidste valg, fordi det lykkedes den at overbevise en stor del af befolkningen om, at Anders Fogh og Co. ville være bedre til at administrere velfærden end Socialdemokratiet.
Der har været en høj grad af mediefokusering på løfterne fra de to præsidentkandidater. Men det er en forsvindende del af det samlede statsbudget, der er sat til debat i valgkampen. Det er i virkeligheden nogle få procent man strides om. I øvrigt med en forbavsende enighed om, at der ikke skal loves noget som helst til de økonomisk svageste udenfor arbejdsmarkedet. Men det ville jo også være i modstrid med anbefalingerne fra EU, som begge præsidentkandidaterne har som politiske pejlemærker.

Utroværdigt valgflæsk
Den stiftende kongres i det nye forbund, Fag Og Arbejde, FOA, som blev afholdt for en uge siden, havde inviteret Lars Løkke Rasmussen fra Venstre og Frank Jensen fra Socialdemokraterne til en politisk duel. Her var en enestående mulighed for et socialdemokratisk fremstød. Frank Jensen havde alle mulighederne for at love de offentlige ansatte en ansættelsesgaranti i forbindelse med kommunalreformen. Men det gjorde han ikke. Det blev naturligvis registreret hos de 835.000 offentligt ansatte vælgere
Frank Jensen gjorde i virkeligheden blot sin pligt på FOA-kongressen. Han fortalte kongressen hvad Socialdemokraterne mente om den sag. Når Socialdemokraterne flere dage efter, i voksende desperation over de elendige meningsmålinger, pludseligt vender 180 grader og lover ansættelsesgarantien, lugter det af valgflæsk og utroværdighed.
Det er det samme med den danske krigsdeltagelse. Socialdemokraterne kunne have gået til valg på at støtte fredsbevægelsens krav om en dansk tilbagetrækning. Det gjorde man ikke. Man valgte igen at forsvare beslutningen om at forlænge de danske soldaters ophold i Irak. Når Mogens Lykketoft så vender rundt i slutningen af valgkampen og lover at trække de danske soldater hjem til sommer, kommer lugten af valgflæsk igen.

Rygvind til de borgerlige
For at vælte den borgerlige regering skal der skabes et brud med den nyliberale politik, der i de seneste år har presset udviklingen i Danmark i den helt forkerte retning. En valgkamp, som i den grad er blevet en præsidentvalgkamp, kan ikke vindes uden en bred folkelig støtte og ikke mindst uden en helhjertet opbakning fra en aktiv fagbevægelse.
Valget bliver ikke afgjort af, hvem der tilbyder billigst pladser i børnehaven. Det er en kombination af partiernes langsigtede visioner for udviklingen af det danske samfund og hvilke spørgsmål og krav der vægtes i valgkampen, der kan rykke mandaterne.
Men det skaber unægteligt vanskeligheder for mange at se klart igennem tykke skiver af valgflæsk, når Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der ikke præsenterer sig selv som et midterparti. Derfor har mediedækningen også i så høj grad kunne give den borgerlige regering rygvind.