Den amerikanske besættelsesmagt er fast besluttet på at gennemføre valget i Irak, på trods af kaos, folkelig boykot og den voksende modstandskamp

af Patrik Paulov
Sammi Alaa fra Iraks Patriotiske Alliance slår fast, at valget ikke har noget med demokrati at gøre. 'Det er en politisk farce uden modstykke i historien', siger han.
USA og dens irakiske marionetregering har forsøgt at holde håbet højt og har hyldet gennemførelsen af Iraks 'første frie, demokratiske valg'.
Men hulheden i disse smukke ord er så åbenbar, at til og med Bush-administrationen nu forsøger at nedtone forventningerne.
Den amerikansk indsatte midlertidige premierminister Iyad Allawi, erkendte for flere uger siden, at 'der er lommer, som ikke vil deltage i valget'.
Årsagen er ganske enkelt, at besættelsesmagten og dens irakiske samarbejdspartnere ikke har kontrol over store dele af landet.
I Iraks tredje største by, Mosul, har man end ikke kunnet gennemføre registrering af vælgerne.

Bred boykot
- Der findes ingen politisk eller folkelig støtte blandt irakerne til at gennemføre valget den 30. januar, siger Sammi Alaa til Proletären.
Den manglende sikkerhed er sådan, at intet andet land i verden ville komme i tanke om at afholde valg. Der er hverken frihed eller demokrati under en besættelse.
Proletären møder Sammi Alaa i forbindelse med det svenske kommunistparti, KPML (r) 's 14. kongres i begyndelsen af januar.
Han er medlem af centralkomiteen i Iraks Patriotiske Alliance, som er en del af modstandsbevægelsen mod besættelsen.
Samtalen kredser meget omkring den kommende 'valgfarce'.
Der er mange faktorer, som står i vejen for USA's valgplaner.
Allerede i november sidste år skrev 47 politiske partier og organisationer under på en erklæring om boykot i protest mod at gennemføre valget i besættelsesmagtens regi.
Siden da har flere partier og enkelte kandidater trukket sig fra valgprocessen med henvisning til sikkerhedssituationen.
Naturligvis er deres beslutning blevet påvirket af, at der findes en stor folkelig støtte for boykot.
Samtidig er det mislykkedes for Iyad Allawi og andre, som samarbejder med USA, at samle bred folkelig støtte.
Journalister, rapporterer for eksempel, at irakerne lægger ansvaret for massakren i Falluja og den totale ødelæggelse af byen på både Allawi og USA.
De får også skylden for de gentagende overgreb og for den sociale elendighed, som irakerne nu lever i.

Angreb mod USA-base
Den stadig mere effektive modstandskamp har stor betydning for boykottens omfang.
I de seneste uger er der gennemført flere succesfulde angreb mod besættelsesmagten og ledende irakiske quislinge.
Den 4. januar blev Bagdads guvernør og fem amerikanske soldater dræbt, 7. januar blev syv amerikanske soldater dræbt, 9. januar blev politichefen i Samarra dræbt og dagen efter var det Bagdads vicepolitichef.
Det største enkeltstående angreb blev rettet mod en amerikansk militærbase i Mosul den 22. december. 18 amerikanske soldater mistede livet.
- Den irakiske modstand fortsætter sin strategi med målbevidste angreb på besættelsesmagten og dens institutioner, siger Sammi Alaa.
Angrebet i Mosul var ikke en almindelig modstandsaktion, det var et strategisk angreb, som sendte et tydeligt budskab ikke bare til amerikanerne, men til alle besættelsesmagtens tropper om, at modstanden kan nå alle byer i landet og alle militærbaser.
Sammi Alaa påpeger, at det var et missil, som blev skudt mod basen. Det var ikke udført af en selvmordsbomber, som USA påstår, angrebet skete, efter at modstandsbevægelsen havde fået oplysninger om, at højtstående amerikanere i militæret havde et møde på basen.
Det er et stort problem for USA, at modstandsbevægelsen har infiltreret besættelsesmagten på alle niveauer. Dets forsøg på at få informationer om modstandsbevægelsen er mislykkedes. Robert Fisk, det britiske dagblad Independents mangeårige mellemøstenkorrespondent, skriver:
'Amerikanerne - med alle deres milliarder af dollar, der anvendes i efterretningsarbejdet, CIA's enorme datamaskiner og lige så store udbetalinger til informatører - ved helt enkelt ikke hvem, de kæmper imod. De - besættelsesmagten - generobrer Samarra tre gange, og mister så byen igen. De generobrer Falluja og mister byen igen. De kan end ikke kontrollere hovedgaderne i Bagdad. '
- USA's formål med valget er for det første at legitimere besættelsen ved, at de personer, der ankom til Irak sammen med besættelsesmagten, bliver stemt ind. For det andet er der brug for valget, så Bush-administrationen kan få en 'politisk sejr' og sige til omverdenen, at demokratiet er blevet indført i Irak, siger Sammi Alaa.

Spreder tågesnak
Da den overvældende majoritet af det irakiske folk er imod besættelsen, forsøger det irakiske politiske etablissement at sprede illusioner om, at valget handler om noget helt andet.
De opfordrer irakerne til at stemme med begrundelsen om, at det vil være første skridt på vejen til at overdrage magten til irakiske hænder og gøre en ende på besættelsen.
Påstanden er rent ud sagt besynderlig. USA er kommet til Irak for at blive, for at lægge beslag på de enorme oliereserver og for at oprette militærbaser i landet.
At USA skulle afvige fra sin imperialistiske erobringsplan, fordi irakerne 'beder om det', er uden hold i virkeligheden.
Blandt dem, der taler for linjen om at 'stemme mod besættelsen' findes det irakiske kommunistpartis repræsentanter, her er repræsentanter fra listen, som støttes af shiamuslimernes øverste religiøse leder i Irak, storayatollaen Ali al-Sistani og ifølge mediernes oplysninger, uofficielle repræsentanter fra den shiamuslimske leder Moqtadr al-Sadrs bevægelse.

Det vil ikke lykkes
- Selvfølgelig vil mange irakere, både sunnier og shiiter, blive påvirket af den store propagandamaskine, som påstår, at 'besættelsesmagten er i Irak for at bringe sikkerhed, bekæmpe al-Zarkawis terrorisme og for at genopbygge landet. Og når det er klaret, vil den forlade landet'.
- Men personligt tror jeg ikke, at al-Sistani og hans valgalliance kan påvirke den massive og folkelige boykot af valget. Hans indflydelse bliver mindre, især efter at han i august sidste år indledte samarbejdslinjen og begyndte at opfordre irakerne til at deltage i besættelsesmagtens politiske proces.
- I dag er der to fronter i Irak, imperialismen og modstandsbevægelsen. Der findes ingen tredje vej, siger Sammi Alaa.
Op til valget har USA øget antallet af soldater fra 128. 00 til 150. 000. Irakiske politifolk og nationalgardister vil blive udkommanderet i massevis. Men Sammi Alaa tror ikke, at det vil forbedre sikkerheden.
- Den irakiske modstand har det militære initiativ. 'Vi vælger hvor, hvornår og hvordan vi vil slå til', som modstandsbevægelsen har forklaret i en erklæring. Besættelsesmagtens problem er, at den mangler en stærk irakisk allieret, i stedet møder den en stærk folkelig modstand.
USA har fra starten forsøgt en 'del og hersk politik' i Irak. Besættelsesmagten har forsøgt at sætte sunnier op imod shiiter, kurdere mod arabere, kristne mod muslimer og så videre.
- Men det er mislykkedes for USA at dele Irak i en kurdisk, sunnitisk og en shiitisk del. Takket være modstanden er Iraks enhed blevet bevaret, siger Sammi Alaa. Han erkender samtidig, at risikoen for en borgerkrig eksisterer.
- Kommer det til en borgerkrig, bliver det ikke mellem sunnier og shiiter, men mellem irakere, der støtter besættelsen og de, som bekæmper den. Hvis det sker, kan de amerikanske soldater holde sig ude af byerne og derfra levere støtte og våben til sine allierede.
- Iraks folk er fast besluttet på at befri landet for besættelsen. Modstandbevægelsen vil fortsætte kampen. Spørgsmålet er ikke, om imperialismen vil lide nederlag i Irak, men om hvor stort nederlaget vil blive, slutter Sammi Alaa.

Artiklen har tidligere været bragt i den svenske ugeavis, Proletären, som udgives af det svenske kommunistparti KPML(r) .

Fakta
Iraks Patriotiske Alliance er en paraplyorganisation, som blev stiftet i februar 2003 af irakere i eksil. Alliancen har kæmpet for at oprette en fælles front mod besættelsen i kampen for et frit Irak, samt at give modstanden et talerør.
Iraks Patriotiske Alliance tæller blandt andet Saddam-kritiske medlemmer i Baath-partiet, enkelte islamiske grupper, socialdemokrater og kommunister.
Sammi Alaa er formand for den danske organisation, Komiteen for et frit Irak.