De meningsfyldte debatter er blevet fortrængt til fordel for fipskæg, kvindetække og klappe-klappe kage i jyske børnehaveklasser

af Cæcilie Gjøl, Odense
Så er der valgkamp igen! En spændende, pulserende periode i Danmark hvor piger og drenge, kvinder og mænd springer ud som politisk aktive i fuld flor.
Valgløfterne skydes ud og farer rundt i atmosfæren som bordtennisbolde og fylder luften med den søde sommeragtige duft af ren, ærlig politik for en ræverød ildsjæl som jeg... skulle man tro.
Men noget er råddent i Danmark. Noget fylder luften som en kvælende, altoverskyggende stank af råddenskab og tvinger os ildsjæle inden døre, mens vi venter på, at det skal drive over, og vi igen kan vende tilbage til den vigtige debat.
Men man ved aldrig med spindoktorer, og det er nemlig dem jeg snakker om. Den friske luft fyldt med meningsfyldte debatter om udenrigspolitik, indenrigspolitik og ideologier generelt er blevet fortrængt til fordel for fipskæg, kvindetække og klappe-klappe kage i jyske børnehaveklasser.
Jeg så et alenlangt segment i nyhederne, hvor de gennemgik Mogens Lykketofts forvandling fra seriøs politiker, som var ligeglad med, at han lignede en idiot på en cykel, til en folkekær legeonkel uden skæg og grimme briller.
Jeg må således påminde mine danske medborgere: Der er vigtigere ting! Og hvem tror regeringen egentlig, at vi danskere er, når de prøver at sælge sig selv på noget så uvæsentligt indenfor politik som udseende?
Og endnu værre: Falder vi for det? Er tidens trend nu at man skal vælge den nye regering ud fra image-justeringer frem for seriøse budskaber? Jeg som vælger føler mig stødt over den facon, som for mig virker lidt 'Klap på hovedet og lad de voksne snakke i fred'-agtig.
For hvis du og jeg ikke skal tage stilling til, om Danmark fortsat skal være skødehund for USA, eller om hvor vidt vi skal erstatte vores styrker i Irak med noget andet og bedre, hvem søren skal så?
Hele denne misere får mig til at se vælgerne som vejen til målet, kreaturet som skal gennes ind i en pågældende fold, et tal i den sidste optælling, og det sår tvivl i mit sind omkring det repræsentative demokratis formål. For hvis du og jeg kun går op i politikerens fremtoning og privatliv, hvordan adskiller de sig så fra din nabo, og hvilke mål arbejder de for på dine vegne?
Jeg vil appellere stærkt til alle mine med-stemmeberettigede om at se ud over dette cirkus, dette røgslør, denne overskyggende stank af manipulation og overveje hvad der virkelig er vigtigt, når man vælger en regering for de næste fire år.
Jeg nægter at tro, at danskerne er blevet så nemme at købe og narre, for det ville for mig være en større falliterklæring end Claus Hjort Frederiksens besøg i den virkelige verden.