De danske tropper skal hjem fra Irak, mener Venstrekræfterne i Ribe Amt
af Lars Ulrik Thomsen, Venstrekræfterne i Ribe Amt
Brydningerne omkring fredsarbejdet i Esbjerg betyder ikke, at aktiviteterne mod krigen i Irak og dansk deltagelse stopper. Venstrekræfterne i Ribe Amt har på sit møde i januar besluttet, at arbejde for en lokal komite, der vil samle alle krigsmodstandere.
Vi vil på et cafe-arrangement den 18. marts, invitere folketingsmedlem Søren Søndergaard til byen, for at fortælle om Enhedslistens forsøg, på at få de danske troppers trukket hjem fra Irak.
Ligeledes vil vi invitere, den danske repræsentant for de irakiske kommunister til byen, for at orientere om situationen i Irak og baggrunden for partiets deltagelse, i den provisoriske regering. En vigtig del af solidaritetsarbejdet er, at vi får en ordentlig orientering om de faktiske forhold i landet, og demokratiske kræfters muligheder for at få besættelsesmagten ud.
Venstrekræfterne deltager gennem Folkebevægelsen mod EU i den kommende kampagne mod EU-traktaten. Vi opfordrer til at der snarest muligt dannes en bred tværpolitisk komite, så vi kan tilrettelægge en oplysningskampagne i god tid inden folkeafstemningen.
Venstrekræfterne vil i den kommende valgkamp forsøge at markere arbejdsløsheden som et centralt tema. De tiltag som fyrst Igor, alias Thor Pedersen har fremlagt, har hidtil ikke kunnet ændre på væksten i de arbejdsløses tal.
En virkelig indsats mod arbejdsløsheden, vil være at Danmark frigøres fra EU. De gældende EU-regler betyder, at vi ikke kan fremme beskæftigelsen. Imens er der mange områder, der trænger til en mere aktiv indsats; bygge og anlægsarbejder inden for det offentlige område, renovering af institutioner og skoler og en bedre udnyttelse af jobmulighederne inden for olie og gas-sektoren.
Derfor har vi brug for en aktiv fagbevægelse, der vil gå i spidsen med krav, der ikke betyder lappeløsninger, men ordentlige løn og arbejdsvilkår for de familier der er ramt af arbejdsløsheden!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278