Jeg bliver som nævnt i SF, da jeg som solidarisk orienteret mener, at vi er dem, der på bedste vis har kritiseret USA´s krig i Irak
af Klavs Balling, formand for SF's Faglige Gruppe Storkøbenhavn
Undertegnede partimedlem af SF og faglig aktiv var blandt de 1774 personer, der stemte nej ved urafstemningen om EU-traktaten i SF. Det gjorde jeg med god samvittighed. Jeg mener, at man i en sådan diskussion skal finde nuancerne frem, hvilket jeg i perioder havde svært ved at se fra nogle af dem, der arbejdede for et ja.
Jeg har været medlem af SF siden 1986 - dog med en 'pause' på 2 1/2 år fra august 94 til marts 97 - og særkendet ved SF er, at der er tradition for en skarp men i hovedsagen saglig debat, når vi skal finde partiets politiske linie, om det så er EU, socialisme, udlicitering og så videre.
Et af Holger K's hovedargumenter for, at SF skulle gå med var, at der kommer flere og flere lande med i EU - for nuværende er der 25. Et andet argument var, at vi får sikret lønmodtagernes rettigheder langt bedre med traktaten.
Liberalisme og oprustning
Når jeg stemte nej skyldes det først og fremmest, at jeg ser for meget liberalisering og for meget oprustning i traktaten. Med andre ord: EU skal være en slags alibi for, at de enkelte medlemslande skal prioritere egoisme frem for velfærd, som er til gavn for de mange efter min socialistiske grund-holdning. Demokratiet bliver altså taberen. Samtidig står det klart i traktaten, at 'de man forpligter medlemslandene til at udvide den militære kapacitet.'
Jeg mener, at SF har fejlet i denne situation ved at bevæge sig væk fra store dele af partiets egentlige grundlag. Jeg har respekt for, at 'verden, hele tiden udvikler sig', men er det vores opgave at arbejde for en mere militaristisk og tilsyneladende mere liberalistisk verden? Klart nej.
Som gammel EF-modstander er det nedbrydende at se den udvikling i mit eget parti. Venstrefløjen i dansk og europæisk politik har brug for optimisme og sociale reformer med mere beskæftigelse og grundlæggende retsprincipper, som jeg personligt ikke tror denne traktat kan sikre.
Jeg hører ikke til dem, der mener vi skal ud af EU, men på en masse områder griber EU ind i vores hverdag med direktiver og negative politiske initiativer. Vi er nok kommet ind i EU for at blive. På miljøområdet mener jeg faktisk, at vi kan levere gode politiske svar, som kan ændre tingene i en positiv retning. Ligesom det er vigtigt at arbejde for en international dagsorden, der sætter højere selskabsbeskatning i højsædet!
Intet alternativ
Jeg er bekendt med, at nogle fremtrædende SF'ere både før og efter afstemningen har meldt sig ud.
Jeg har besluttet at blive i SF. Jeg finder ikke troværdige alternativer i det politiske landskab. Jeg vil stadig arbejde for, at der på venstrefløjen er et parti med medlemsdemokrati, hvor vi kan diskutere os frem til enighed om væsentlige politiske landvindinger - ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet og social - og miljøområdet.
Jeg vil dog advare både den ene og den anden fløj mod at diskutere sig ihjel - bare for diskussionens skyld. Så risikerer SF at blive et nyt VS med fraktioner, som så bliver vigtigere end selve partiets fremtid. Befolkningen er hverken døve eller blinde: Når man spørger på en arbejdsplads eller ude i samfundet i det hele taget sætter befolkningen oftere og oftere SF i forbindelse med uenighed om EU-politikken. Fair nok, men så er vi i SF også selv skyld i, at vi ikke får den politiske opbakning, som vi fortjener.
SF lider efter min opfattelse af, at mediernes interesse for SF efterhånden begrænser sig til EU-politikken. Da SF var støtteparti for Socialdemokraterne i den 'gamle regering' var der hele tiden stof i medierne om SF, fordi vi var ansvarlige for både trafikpolitik, arbejdsmarkedspolitik, miljøpolitik. Hvad er det jeg siger her? SF skal komme videre og første opgave bliver selvfølgelig at levere skyts til at få en regering med et mere humanistisk menneskesyn.
Afslutningsvis har jeg et nytårsforsæt: Nu må det handle om, at det store flertal af ja-sigere i SF behandler os andre med respekt og ikke fisker i rørte vande. Hvis dette ikke sker må jeg og andre trofaste SF'ere imødese endog 'meget store fremtidsproblemer' for partiet, Socialistisk Folkeparti.
Jeg bliver som nævnt i SF, da jeg som solidarisk orienteret mener, at vi er dem, der på bedste vis har kritiseret USA's krig i Irak. Jeg kunne fremhæve andre vigtige SF-aftryk, men overordnet har vi ikke brug for mere splittelse på venstrefløjen. Lad os kigge fremad.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278