Slagteriarbejderne har denne gang vist vejen, men vi kan være evigt forvissede om, at forsøgene vil blive gjort igen fra arbejdsgiverside på at få os ned i løn og op i arbejdstid.
af OK 2004-samarbejdet
Slagteriarbejderne har netop afsluttet en vigtig konflikt. Lige så kort og slagkraftig, den viste sig at forløbe - lige så principielt vigtig er den. Ikke kun for slagteriarbejderne, men for hele fagbevægelsen.
Slagteriarbejderne landede på et resultat, der klart og utvetydigt afviste lønnedgang og længere arbejdstid som midler til at fastholde beskæftigelsen, og arbejdsgivernes drømme blev skudt i sænk. Flot sammenhold og enighed i rækkerne sikrede den massive opbakning, om end det må være en ringe trøst for de 230 Tulip-medarbejdere i Ringsted, der umiddelbart efter blev sagt op i noget, der mest af alt minder om en ren hævnaktion fra arbejdsgiverens side.
Det kan ske igen
Der er næppe nogen tvivl om, at arbejdsgiverne over en bred kam vejrer morgenluft, og at det ikke er sidste gang, vi har oplevet det pres man som tillidsmand og forhandler stilles over for, når modparten vifter med truslen om at flytte eller nedlægge arbejdspladsen.
I forårets decentrale lønforhandlinger har man en del steder oplevet en reel stagnation i lønudviklingen, og der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne med Dansk Industri i spidsen ganske bevidst kører efter en udvikling, hvor lønnen skal holdes så langt nede som muligt. Med skræmmebilleder fra vore nabolande og tårevædede beretninger om, hvor lidt udenlandske arbejdere skal have i timeløn, stilles vi igen og igen overfor krav om løntilbageholdenhed eller direkte lønnedgang. Vi har ikke set det sidste fra den skuffe - og set i det lys er slagteriarbejdernes netop overståede konflikt utroligt vigtig.
Perspektivløst at konkurrere på løn
Vi er ikke i tvivl om, at det handler om fordelingspolitik. Ingen gør sig vel illusioner om, at vi i Danmark skal konkurrere med lønniveauet i hverken Kina eller Østeuropa for at kunne bevare beskæftigelsen herhjemme. Det handler i realiteten om, at arbejdsgiverne udnytter situationen til at presse citronen og få det maksimale ud af produktionsresultatet til sig selv.
En høj beskæftigelse herhjemme afhænger meget mere af et kvalitativt højt niveau i produktionen, en stor hjemlig efterspørgsel, en bedre fordeling af det arbejde der er, en stadig udvikling af uddannelserne og en hel række andre faktorer. Det handler ikke om at skulle konkurrere med andre landes lønninger. Det er perspektivløst.
Vores indsats må koordineres
Vi er af den opfattelse, at det kan vise sig overordentligt vigtig at vi bredt i fagbevægelsen er opmærksomme på denne udvikling, og at vi er i stand til at dæmme op for de forsøg, der vil komme på at forringe vores forhold på kerneområder som løn og arbejdstid under trusler og skræmmebilleder om lukning eller udflagning.
Vi synes, de erfaringer og kontakter, der er blevet dannet under de foregående overenskomstsituationer, ville være et naturligt forum at diskutere disse ting i. Konkret forestiller vi os, at vi først i det nye år tager initiativ til en landsdækkende tillidsmandskonference, hvor vi mere konkret kan diskutere, hvordan vi bedst kan imødegå angrebene på vores tilkæmpede rettigheder.
Slagteriarbejderne har denne gang vist vejen, men vi kan være evigt forvissede om, at forsøgene vil blive gjort igen fra arbejdsgiverside på at få os ned i løn og op i arbejdstid. Det skal vi være forberedte på og være klar til at dæmme op imod. Derfor tager vi initiativ til at se, hvordan vi bedst kan koordinere indsatsen. Vi sender ud lige efter nytår!
For yderligere kommentarer eller spørgsmål henvises til:
Henrik Lippert, fmd. SID Murersvendene Kbh., Lygten 18, 2400 Kbh. N. Tlf.: 3583 1733
Bjarne Sørensen, fmd. Dansk Metal Horsens, Smedetorvet 7, 8700 Horsens. Tlf.: 7562 1788
Anders Olesen, fmd. Byggefagenes Samvirke København. Tlf.: 2324 3254
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278