Vi får den situation som er det værste mareridt ved elliberaliseringen - et stort selskab med væsentlig privat indflydelse sidder på hele produktionen

af Keld Albrechtsen, MF for Enhedslisten
Regeringen og samtlige partier, bortset fra Enhedslisten, har indgået en aftale om at privatisere DONG, statens olie- og naturgasselskab. Samtidig har man vredet armen om på ELSAM's ejere og indgået en aftale om fusion der mest af alt minder om tvangsægteskab.
Falder fusionen på plads, kan man forvente, at regeringen vil stille sig velvilligt overfor ELSAM's overtagelse af aktiemajoriteten i Københavns Energi, og så sidder ELSAM/DONG på hele landets energiproduktion. Og regeringen har aldrig lagt skjul på, at målet er en fuldstændig privatisering af det hele. Med denne aftale sælges ud af det fælles arvesølv. Man skaber et monopol, der om føje år glider os af hænde.
Enhedslisten kunne se en fornuft i denne konstruktion, hvis motivet var at bevare den danske el-sektor på offentlige hænder, og hvis det ikke blot gjaldt at 'blive store' i europæisk sammenhæng og få profit til aktionærerne. Men det er endt med det værst tænkelige: Det nye selskab indgår i en kasse-konstruktion hvor staten lige akkurat bevarer majoriteten i det nye selskab, og hvor ELSAM, der i stor grad repræsentere kommunale og forbrugerejede interesser, får meget lille indflydelse i samlet selskab.
Ingen tvivl om at der vil blive solgt aktier med store gevinster - på bekostning af de fremtidige energiforbrugere. Skal samfundets indflydelse bevares, må der ikke være den mindste vaklen i geledderne. Barrieren mod en privat overtagelse af elsektoren er papirtynd.
Salget af en del af DONG/ELSAM medfører en række tab for samfundet. Muligheden for at bruge DONG som redskab i omstilling til mere vedvarende energi, når vi nærmer os det tidspunkt hvor olien slipper op forsvinder, hvis selskabet sælges - selv kun delvist. Det har finansministeren åbenhjertigt erkendt.
Staten mister den andel på 20 procent af alle koncessioner på Nordsøens olie og gas, som er bundet til de eksisterende aftaler. DONG beholder aftalerne, og samfundet snydes endnu engang for indtægter fra den olie, vi alle sammen ejer. Hvis selskabet sælger aktier, så staten ejer mindre end 51 procent af aktierne, skal gasledninger og lagre købes ud af selskabet. Den udgift bliver væltet over på energiforbrugerne, som skal betale - igen.
Vi får den situation som er det værste mareridt ved elliberaliseringen - et stort selskab med væsentlig privat indflydelse sidder på hele produktionen, og med monopol på el-nettet i hele hovedstadsregionen.