Hvis EU-grundloven vedtages, eller de danske undtagelser svækkes, betyder det, at EU får kompetence over områder, der berører Færøerne og Grønland. EU-grundlov vil fjerne færøsk og grønlandsk indflydelse

af Lave Knud Broch, cand. scient. pol. med speciale i Rigsfællesskabet og ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk
MF Villy Søvndal (SF), som jeg ellers har stor respekt for, synes ikke at have forstået hvilken betydning EU-grundloven kan få for Færøerne og Grønland, hvis den bliver vedtaget. Dertil kommer, at Søvndal nærmest latterliggør spørgsmålet, som Jan Vogel har rejst i Arbejderes læserdebat (Arbejderen 23. november 2004).
Søvndal burde vide bedre for han sidder i Folketinget med grønlændere og færinger og som folketingsmedlem burde han have læst Danmarks Grundlovs paragraf 1: 'Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige' - altså også for Færøerne og Grønland.
I dag kendetegnes Rigsfællesskabet af langt mere end den danske grundlov. Vi har en fælles statsdannelse 'Kongeriget Danmark', et fælles statsoverhoved, et fælles statsborgerskab, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, (i høj grad) fælles retsvæsen, fælles valuta og fælles politik på en lang række områder. Flere områder er inden for Rigsfællesskabets rammer overført til hjemmestyremyndighederne. Men adskillige politiske emner anses for så grundlæggende, at de ikke kan overføres til hjemmestyremyndighederne.

Situationen er ændret
Den grønlandske hjemmestyrekommission opregnede en række sagsområder, der skønnes at være uoverdragelige til hjemmestyremyndighederne. Disse sagsområder er:
1) Statsforfatningen herunder de øverste statsmyndigheder, valgret og valgbarhed til Folketinget, retsplejen og frihedsrettighederne.
2) Statsborgerbegrebet, pas, visa og statssymboler.
3) Udenrigspolitiske anliggender.
4) Forsvar.
5) Rigets finanser, Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt, mål, vægt og valuta.
6) De almindelige lovsystemer for personret, familieret, arveret, samt formueret og
7) Strafferetspleje og fængselsvæsen.
De områder, som er fælles indenfor Rigsfællesskabet, kan - såfremt de er grundlovssikrede - kun ændres efter reglerne om grundlovsændring (§ 88), der kræver medvirken af folket herunder også færøske og grønlandske vælgere. Områder der er genstand for almindelige love, har Folketinget som sin højeste myndighed og til Folketinget vælger færinger og grønlændere i alt fire medlemmer. Disse nordatlantiske mandater sikrer de nordatlantiske vælgere indflydelse over de fælles anliggender på samme måde, som vælgere i resten af landet indirekte sikres indflydelse gennem Folketinget.
I praksis har Færøerne og Grønland ikke deltaget i folkeafstemninger om EU (siden Grønland stemte sig ud for over 20 år siden). Begrundelsen har været, at områderne ikke var medlemmer af EU. Denne logik byggede på, at hjemmestyreordningerne sikrede Færøerne og Grønland selvstyre på de områder, hvor EU har kompetence, og at det ville være absurd at de skulle have indflydelse på noget de ikke var med i.

Ikke en vittighed
Men i løbet af det sidste årti er EU successivt blevet et projekt som berører områder, der hører under rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland. De fire danske undtagelser (unionsborgerskab, valuta, forsvar og retspolitik) har hindret en åbenlys og direkte kollision, men med EU-grundloven bliver det klart, at EU og rigsfællesskabet er på kollisionskurs.
Hvis EU-grundloven vedtages, eller de danske undtagelser svækkes, betyder det, at EU får kompetence over områder, der berører Færøerne og Grønland. Det skyldes at dansk politik, som også dækker Færøerne og Grønland, vil blive styret af EU. Vil en EU-udenrigsminister for eksempel tage hensyn til Færøerne og Grønland? Vil EU have samme holdning, som Danmark, om oprindelige folk? Vil en EU-retspolitik påvirke dansk politik i en grad, så det smitter af på Færøerne og Grønland? Kan vi underordne den danske grundlov EU på trods af at grundloven også er færøsk og grønlandsk?
Dette er alvor for mere end 100.000 danske statsborgere, der er færinger og grønlændere. Måske mister de indflydelse, uden at de overhovedet bliver spurgt, - fordi medlemmer af Folketinget ikke kan se alvoren i denne sag. Det er ikke en vittighed, Søvndal.