For en del år siden oplevede jeg i toget, at danskere satte sig hen til mig for at snakke. I dag oplever jeg undertiden, at folk rejser sig og finder en anden plads, hvis jeg sætter mig i deres nærhed. Nu og da med en sårende bemærkning.
af Bizhan Alankesh, medlem af Enhedslisten Korsør
Det er jeg nok ikke alene om at opleve, især da jeg ikke ser så forskellig ud, idet jeg er iraner.
Der skal altså være to parter, der rækker hånden ud for at skabe integration.
Mødes man af afvisning, privat og på arbejdsmarkedet, kan det betyde ghettoisering og fattigdom. Her rækker fundamentalistiske muslimer hånden ud med tilbud om fællesskab, som også indeholder kritik af det vestlige samfunds mørke sider, der bliver sat lig med hele det vestlig samfund, også dets demokratiske traditioner og verdslighed.
Det forekommer mig at danskere - og hollændere pt. - er ved at gøre sig skyld i den samme fejl: Alle muslimer er (potentielle) terrorister.
Hovedsaligt peges der på uhyrligheder, der begås af muslimske fanatikere og i mindre grad på lignende overgreb fra modsat hold, der ofte kalder sig kristent.
Pressen og politikerne burde nok have et åbent øje for begge sider, derunder de forhold der gør mennesker til voldsmænd.
Alle skulle vi være opmærksomme på højrefløjens udnyttelse af situationen, som for eksempel gør højrepolitikeren og islamhaderen Pim Fontuyn til alle tiders hollænder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278