Det `nationale kompromis` er en falsk nødbremse uden bremseskiver på - altså uden reel betydning for EU´s fremtidige måde at beslutte på

af Jan Vogel, Folkebevægelsen i Frederikssund/Hornsherred
En kommentar til Villy Søvndal der den 23. november kommenterer mit personlige debatindlæg.
Min påstand om at SF, såvel som de fire øvrige forligspartier på Christiansborg, ikke har fået afsat et eneste fingeraftryk på tekstindholdet i EU-grundloven, vil jeg fastholde.
Villy Søvndal påpeger, at SF har haft indflydelse på det nye 'nationale kompromis'. Det har han selvfølgelig ret i. Her taler vi om to forskellige ting, EU-grundloven og det 'nationale kompromis'.
Det nationale kompromis er en ren dansk aftale, som ikke holder i EU-sammenhæng.
Det 'nationale kompromis' er en falsk nødbremse uden bremseskiver på - altså uden reel betydning for EU's fremtidige måde at beslutte på. Det giver Danmark en væsentlig ringere stilling, end det der kendertegner de nugældende EU-beslutningsregler.
SF har ikke sikret sig en vetoret, på emner der kan flyttes fra enstemmighed til flertalsafgørelse, det findes der ikke juridisk hjemmel for, hvis vi får indført EU-grundloven, mener jeg.
Villy Søvndal forsøger at afvise min påstand om, at vi med EU-grundloven vil drosle ned på demokratiet både nationalt og selvfølgelig på EU-plan, mens der tilsvarende bliver lukket op for konturerne til et borgerligt diktatur.
Men det fastholder jeg. Det demokratiske underskud vil især ramme de mindre EU-lande som Danmark.

Grønland og Færøerne
Ville Søvndal misforstår mit synspunkt, hvori jeg hævder, at med indførelsen af EU-grundloven/forfatningstraktaten vil der ikke komme flere folkeafstemninger, om kommende traktatændringer. Jeg er enig med Villy Søvndal i, at vi selvfølgelig skal stemme om EU-grundloven, det så jeg gerne ske i alle 25 EU-lande ud fra et folkeligt demokratisk synspunkt. Der et flertal på 13 EU-lande, der ikke tillader en demokratisk afgørelse baseret på en folkeafstemning, på spørgsmål der måske vil præge deres lande i de næste mange år.
Grønland og Færøerne har rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. Disse øsamfund anvender den danske lovgivning på en lang række områder som udenrigs- og forsvarspolitikken eller mønt- og valutapolitikken. Politiske områder som Danmark vil forlade, hvis EU-grundloven bliver en realitet.
Således vil Grønland og Færøerne stå alene tilbage med den intakte danske grundlov, mens Danmark i så fald må underkaste sig EU-grundloven, der trækker i en anden politisk retning i forhold til vores nordiske søstrefolk.
Så er spørgsmålet om de nyimperialistiske vinde i EU, vil kunne forplante sig til små øsamfund? I værste fald kan Færøerne og Grønland stå tilbage som et 'museum' som et kært minde om et tidligere folkestyre med demokrati.
Alene vor måder at sige tingene på gør en forskel.

Umuligt med to grundlove
Når jeg kalder forfatningen for en EU-grundlov, skyldes det at den på væsentlige områder sætter vores danske grundlov ud af kraft. Der må efter min mening betegnes som grundlovsstridigt.
Villy Søvndal kalder EU-grundloven for en 'forfatningstraktat'. Det er ikke bare en traktat, den er ultimativ. Den anden del af ordet 'forfatning' er det latinske ord for grundlov. Så hvorfor ikke kalde en spade for en spade.
Ved at kalde det en grundlov vil det stå tydeligt, at man taler om to sæt overordnede love, og man kan naturligvis ikke have to grundlove. Den ene lov må underordnes den anden, hvilket jeg tror er grundlovsstridigt, fordi der her afgives ubegrænset suverænitet.
Vi skal ikke konkurrere med USA ved at føre den samme krigeriske imperialistiske globale politik, som der lægges op til, fordi jorden ikke vil blive mere tryg i fremtiden af det.
Nej der må et alternativ til, som internationale organisationer der alvorligt skal styrkes. Her tænker jeg først og fremmed på FN, for at kunne få bekæmpet krige, fattigdom såvel som miljøproblemer.
Villy Søvndals opfordring til at få skabt noget 'civil sikkerhedspolitik' er langt fra den virkelighed, der hersker inden for EU's forsvarspolitik, Her vil man have en EU-udrykningsstyrke på cirka 200.000 soldater til indsætning overalt i verden, hvor EU's økonomiske interesser er truet.
Derfor er det af afgørende betydning, om SF vælger at stemme nej ved jeres interne afstemning. Det var i denne forbindelse jeg mente, at vi der ikke er SF'ere ikke kunne deltage.
Sluttelig må jeg fastslå, at når SF på områder som miljøet ønsker at tilføre mere magt til EU-parlamentet, vil der jo tilsvarende blive frataget nationalstaten sin hidtidige demokratiske beslutningsret.
EU-spørgsmål vil fortsat blive henlagt til Europaudvalget med deres ene behandling, som jeg opfatter som et klart brud på vores demokratiske principper, frem for det demokratiske rigtige sted, nemlig Folketinget hvor det også retsligt hører hjemme, hvor et lovforslag kræver tre Folketingsbehandlinger, for at blive gennemført.